Verden
Motorstyrelsen lækker dine hemmeligheder – og det har stået på i årevis
Endnu en katastrofe sag for det offentlige.
**** Tilføjet kommentar fra Rigspolitiet nederst ****
Forestil dig lige det her: Du har aktivt valgt navne- og adressebeskyttelse. Måske fordi du er betjent, har arbejdet med kriminelle – eller bare ikke gider have idioter bankende på døren.
Du spiller det sikkert. Du er anonym. Du er basically Batman i CPR-systemet.
…og så viser det sig, at Motorstyrelsen alligevel har delt dine oplysninger.
Ja. Selvfølgelig har de det.
Fire år. Bare… fire år.
Ifølge brevet har fejlen stået på fra 2021 til 15. juli 2025.
Det er ikke en “hov, vi glemte at trykke gem”-fejl.
Det er en “vi har haft døren åben siden sidste VM i fodbold”-fejl.
I den periode har private virksomheder kunnet slå op på dit køretøj og få:
Selv hvis du havde beskyttelse.
Læs også:
Den klassiske: “Vi ved ikke helt hvad der er sket”
Motorstyrelsen leverer også en evergreen:
- De kan se, at der er lavet opslag
- Men de ved ikke, om dine data er blevet brugt
- Og de ved ikke, om du havde beskyttelse på tidspunktet
Oversat til dansk:
“Der kan være sket noget ret alvorligt… men vi aner ikke hvor meget.”
Det er lidt som at få at vide, at nogen måske har haft adgang til din telefon i flere år – men hey, de lover, de ikke nødvendigvis læste dine beskeder.
Det er ikke hvem som helst, der bliver ramt
Det her er ikke bare en irriterende GDPR-bøf.
Det rammer folk, der har en reel grund til at skjule deres adresse:
- Betjente
- Personer i retssystemet
- Folk med relation til kriminelle miljøer
- Borgere med stalkere eller trusler i bagagen
Altså… mennesker hvor en adresse ikke bare er en adresse – men en sikkerhedsforanstaltning.
“Vi har lukket det nu” – selvfølgelig
Den 14. juli 2025 fik virksomhederne besked om, at de ikke måtte bruge oplysningerne.
Den 15. juli blev adgangen lukket.
Perfekt timing. Lige efter… fire år.
Det svarer lidt til at installere alarm, efter tyven er flyttet ind.
Den ægte punchline
Det mest vilde?
Ikke engang fejlen.
Det er hvor lidt overraskende det føles.
Endnu en offentlig IT-skandale.
Endnu et system, der ikke gør det, det lover.
Endnu et brev, der starter pænt og slutter med “held og lykke”.
Man får næsten lyst til at skrive sin adresse med usynligt blæk fremover.
Bare for en sikkerheds skyld.
—-
Vi har forsøgt at få en kontakt fra Motorstyrelsen. Første ved at ringe på det angivne nummer i brevet. Nummeret lægger på og henviser til Datatilsynet.
Vi ville have spurgt om hvorfor de først havde opdaget forholdet så sent?
Hvad havde de af kommentar til de betjente hvis adresser som evt. er blevet lækket?
Hvorfor de henviser til et nummer som så ikke bliver besvaret?
Om danskerne fortsat kan have tillid til at de voksne og ansvarlige nok til at have adgang til vores data ?
Hvorfor går der 9 måneder fra man opdager fejlen til man kontakter stalkingofre og betjente , hvor den manglende respons kan have alvorlige konsekvenser?
Deres pressemedarbejder mente ikke sagen hastede nok til at kunne give svar i telefonen – Vi tænker på de mennesker hvis adresser er blevet lækket ikke er enige – så vi følger op med Motorstyrelsens svar.
Så er du betjent , har arbejdet med kriminelle eller stalking-offer så er der ikke andet at gøre end at håbe på at din adresse ikke er blevet lækket. Motorstyrelsen kan ikke hjælpe.
Vi har kontaktet Rigspolitiets pressetjeneste som var noget overrasket over at høre om brevet – da vedkommende vi snakkede med ikke kendte sagen. Vi opdaterer når vi har fået deres kommentar.
Brevet kan læses i sin helhed her.
Rigspolitiet har efter deadline udtalt :
”Som Rigspolitiet er orienteret, er der tale om, at virksomheder med terminaladgang til motorregistret, fejlagtigt også har kunnet lave opslag i motorregistret på personer med navne- og adressebeskyttelse. Rigspolitiet er ikke bekendt med, at nogle af vores ansatte skulle være blevet sikkerhedsmæssigt kompromitteret i den sammenhæng. Er det tilfældet, er vi naturligvis klar til at tage hånd om vores medarbejdere, såfremt behovet skulle opstå.”
Læs også: