Nyheder

Lars Løkke angriber TV2: “Lorte TV-station”

Det er sjældent, man kan få politikere til at udtale sig så tydeligt, som Lars Løkke gør i TV2s egen dokumentar-serie, Udenrigsministeren.

Det er sjældent, man kan få politikere til at udtale sig så tydeligt, som Lars Løkke gør i TV2s egen dokumentar-serie, Udenrigsministeren.

Ikke desto mindre er det præcis, hvad der sker i løbet af serien, hvor seerne ellers får et sjældent indblik i ministerens arbejde og interne samtaler bag kulisserne.

Serien der godt nok har nogle måneder på bagen, følger blandt andet Lars Løkke på en rejse til Færøerne, hvor en uformel samtale i bagsædet af en ministerbil udvikler sig til en markant mediekritik, der får de fleste danskere til at spærre øjnene op.

I samtalen diskuterer Løkke og hans særlige rådgiver en sag, som har været omtalt af mediet Frihedsbrevet, og som ifølge rådgiveren først for alvor får gennemslagskraft, når større landsdækkende medier vælger at bringe historien videre.

I den forbindelse bliver TV2 nævnt som en af de aktører, der kan løfte historien til et bredere publikum.

Det får en kontant reaktion fra udenrigsministeren.

Ifølge optagelserne svarer Løkke uden tøven, at TV 2 er “en lorte-tv-station” og går skridtet videre ved at kalde den “den ringeste tv-station”.

Samtalen med Karen Clement drejer sig om nogle lydoptagelser, der ifølge Frihedsbrevet viser, at Lars Løkke Rasmussen i november 2023 tilbød det daværende folketingsmedlem Mike Fonseca knap 370.000 kroner for at forlade Folketinget og overlade sit mandat til en partifælle.

En sag som gav Moderaterne og Lars Løkke en del kritik.

Den helt præcise udtalelse fra Lars Løkke er: “Det er kun, fordi TV 2 er en lorte-tv-station, og så skal man da angribe det… Det er den ringeste tv-station.”

Dokumentaren kan stadig ses på TV2 Play.