Netflix’ seneste true crime-succes har igen åbnet døren til et af USA’s mest bizarre og foruroligende kapitler: historien om Ed Gein — manden, der inspirerede nogle af filmhistoriens mest ikoniske gyservæsener. Men bag de makabre detaljer gemmer der sig et spørgsmål, som har fulgt sagen i årtier: Hvad fejlede Ed Gein egentlig?
Netflix bringer ‘slagtteren fra Plainfield’ tilbage
Med Charlie Hunnam i hovedrollen som Gein har Ryan Murphy (kendt fra Dahmer og American Horror Story) kastet nyt lys over en sag, der både fascinerer og frastøder. Serien Monster: The Butcher of Plainfield har rundet over 90 millioner seertimer, men er også blevet kritiseret for at menneskeliggøre den berygtede drabsmand.
Ed Gein myrdede to kvinder i 1940’erne og 50’erne, men det, der chokerede verden mest, var, hvad politiet fandt i hans hjem: møbler, skåle og masker lavet af menneskehud. Han havde desuden gravet lig op fra lokale kirkegårde, i et desperat forsøg på at “gøre sin mor levende igen.”
Efter sin anholdelse i 1957 blev Gein erklæret sindssyg og dømt til livstid på et psykiatrisk hospital, hvor han forblev indtil sin død i 1984.
Var Gein virkelig skizofren?
I årevis lød diagnosen på paranoid skizofreni, men ifølge retspsykiater og professor Paul E. Mullen, er det næppe en korrekt vurdering ud fra nutidens kriterier.
I et interview med Reach Screen Time forklarer Mullen, at Gein blev diagnosticeret ud fra “for brede og forældede kriterier.” Han beskrives som sky, isoleret og socialt tilbagetrukket — men uden tegn på paranoide vrangforestillinger, som typisk ses hos mennesker med skizofreni.
Ifølge Mullen kan de hallucinationer, Gein fortalte om — især stemmen fra hans afdøde mor Augusta — i virkeligheden være et udtryk for sorg, ikke psykose. “At høre en afdød persons stemme er ikke unormalt i en sorgproces,” forklarer han. “Det betyder ikke nødvendigvis, at man lider af en psykisk sygdom.”
En syg mor-søn-relation
Augusta Gein havde en enorm indflydelse på sin søn. Hun var dybt religiøs og indprentede i ham, at verden var fuld af synd — især kvinder, som hun betragtede som roden til alt ondt. Da hun døde, mistede Ed sit eneste anker. Hans adfærd efterfølgende — herunder gravrøverierne og hans bizarre forsøg på at “skabe” sin mor igen — udsprang ifølge Mullen af denne ekstreme binding og en dyb psykisk afhængighed.
“Efter moderne standarder ville Gein næppe blive diagnosticeret som skizofren,” siger Mullen. “Hans handlinger var drevet af sorg, besættelse og en forvrænget opfattelse af kærlighed – ikke en klassisk psykose.”
Arven efter Ed Gein
Historien om Ed Gein har inspireret et helt gyserunivers. Figurer som Norman Bates (Psycho), Leatherface (The Texas Chainsaw Massacre) og Buffalo Bill (Silence of the Lambs) bærer alle spor af den virkelige “slagtter fra Plainfield”.
Men hvor filmene har forvandlet ham til et monster, viser Netflix-serien en mere kompleks og menneskelig side — en forstyrret mand fanget mellem sorg og vanvid. Og måske er det netop dér, fascinationen af Ed Gein stadig ligger: i gråzonen mellem det syge sind og det skræmmende menneskelige.
![]()
Læs også: