Nyheder

Jordskælv i Danmark: 4.2 på Richter-skalaen

Onsdag eftermiddag begyndte meldingerne om rystelser at strømme ind fra store dele af Sjælland.

Flere danskere kunne berette om, at gulve, vægge og møbler pludselig begyndte at vibrere.

Særligt på Vestegnen og i hovedstadsområdet har mange mærket jordskælvet, som ifølge de første målinger havde en styrke på 4,2 på Richter-skalaen.

Også andre steder på Sjælland er der kommet adskillige meldinger om rystelser onsdag eftermiddag.

Kort efter de første anmeldelser begyndte eksperter at undersøge hændelsen, og ved 16-tiden bekræftede jordskælvsforsker Trine Dahl-Jensen fra GEUS, at Danmark var blevet ramt af et jordskælv.

“Lige nu bliver jeg kimet ned af alle medier – så send en besked – men jeg kan bekræfte, at der er sket et jordskælv,” sagde forskeren til Presse-fotos.dk.