Irsk whisky i krise: Tariffer, Trump og tomme fade

Der var engang, hvor irsk whiskey var den glatte, gyldne darling i barskabe verden over. En vækstsucces uden sidestykke, der gik fra fire til over 50 destillerier på lidt over et årti. Men festen er ved at være slut. Glas er knust, lysene slukkes – og det er ikke fordi, nogen har ringet efter en taxa.

Tariffer med tømmermænd

Siden 2010 har irsk whiskey haft et kæmpe moment. Vi snakker eksplosiv eksport, især til USA, hvor amerikanerne i stigende grad begyndte at vælge Jameson frem for Jack. Men så kom de: toldsatserne. Ikke de sjove afgifter, man betaler med let mumlen i duty-free. Nej, 15 % straight up straf på eksport til USA – den vigtigste enkeltstående eksportdestination for irerne.

Og hvis man synes, det lyder som noget, der lugter af Trump, så er det, fordi det er det. De nye tariffer blev introduceret som del af en handelskonflikt, og selvom man i 2025 er langt fra “Make America Great Again”-rallierne, sidder regningen stadig og svider hos de irske producenter.

Fra vækst til overlevelse

Nye tal viser, at flere destillerier lukker eller drosler produktionen drastisk. Killarney Brewing & Distilling Co. lukkede helt ned i juli og sendte 50 ansatte hjem. Selv de store drenge er ramt. Diageo satte Roe & Co i bero i juni, og selv Jamesons morfirma, Pernod Ricard, måtte midlertidigt slukke for kedlerne i Midleton.

Det er en brat opvågning for en branche, der under pandemien nærmest nød godt af, at alle sad derhjemme og nippede til gyldne dråber over Zoom-møder og Netflix-maraton.

Ikke kun tariffer – alt bliver dyrere

Whiskey handler ikke kun om tålmodighed og egetræsfade. Det koster også kassen at producere. Elpriserne i Irland er næsten fordoblet de sidste fire år, og logistik er stadig en rodebutik med efterdønninger fra pandemien og inflationen. Det hele smelter sammen til et regnestykke, hvor mange af de små og mellemstore producenter ikke længere kan få tallene til at gå op.

Forbrugerne i USA mærker det også. Analytikere forventer, at priserne på irsk whiskey stiger yderligere – medmindre producenterne vælger at tage slaget på marginen og halvere fortjenesten for overhovedet at blive på hylderne.

Fra gylden fremtid til usikker nutid

Det er ironisk, egentlig. I en tid, hvor craft og kvalitet stadig sælger, og hvor “smagen af ægte håndværk” burde være i høj kurs, falder en af verdens ældste whiskeykulturer tilbage i krisestemning. Og det hele sker, mens den skotske nabo – med lavere tariffer og mere stabile eksportveje – begynder at dominere markedet igen.

Så næste gang du står foran whiskeyhylden og overvejer, om det skal være en Jameson, en Redbreast eller noget med et gælisk navn og et gyldent prisskilt – så ved du, hvorfor flasken måske koster lidt mere. Og måske, bare måske, er det værd at støtte op, før det hele ryger tilbage i historiebøgerne.