Tre dage. Ottekantede arenaer. Tusindvis af fans med Pikachu-kasketter og kampklare kort. Velkommen til Pokémon World Championships 2025 i Anaheim – hvor både hardcore spillere og glade samlere fik mere end bare pokéballer smidt i hovedet. For mens der blev kronet mestre i både TCG, GO, Unite og det klassiske videospil, så var det især nyhederne fra scenen, der stjal spotlightet.
Og ja, der blev kastet trailere afsted hurtigere end en Speed Forme Deoxys med Choice Scarf.
Pokémon GO går full kaiju-mode
Først ud var Pokémon GO, som lige har skruet kaosknappen op på max. Dynamax og Gigantamax Pokémon er på vej – og ikke bare som visuel lir. Den første, Eternamax Eternatus, blev teaset til at “omringe” spillestedet i Anaheim, live. Vi er altså i gang med en Godzilla-agtig opgradering, der får selv de mest rutinerede trænere til at overveje, om de stadig tør spille med én finger og solbriller.
TCG Pocket får Mega Evolution – og ja, Mega Charizard X er med
Mega Evolution er tilbage – og denne gang rykker den ind i TCG Pocket. Her lander blandt andre Mega Altaria, Mega Gyarados og Mega Blaziken, men det var Mega Charizard X og nyheden om Mega Dragonite, der fik publikum til at flå ærmerne af deres hoodie i begejstring.
De her kort er ikke bare vilde – de giver 3 point, når de bliver slået ud. Det betyder kampe med høj risiko og endnu højere reward. Det bliver en intens efterårssæson i TCG-land.
Pokémon UNITE får ny boss og kæmpe cuteness
Hvis du stadig spiller UNITE, så er du ikke alene. Der kommer tre nye figurer: Piplup (som udvikler sig til Empoleon), Dhelmise og Vaporeon. Bossen skiftes også ud – Rayquaza er ude, og Groudon er inde. Det bedste? Buffen du får af at slå den ihjel, kan blive stjålet, hvis modstanderen slår dig bagefter. Perfekt til trash talk og come-backs.
Z-A Royale får multiplayer-mode – og det er ren kaos
Pokémon Legends: Z-A blev også vist frem med en ny mode: Z-A Battle Club. Det er en 4-player free-for-all, hvor det handler om at få flest knockouts på 3 minutter – med real-time kamp og områder, hvor du kan ramme flere Pokémon på én gang.
Det lyder som en blanding af Smash Bros. og Pokémon Stadium, men med moderne battle mechanics og det klassiske “Z til A” rankingsystem. Man kan også spille Ranked, hvor du grinder dig op – og ja, der er loot at hente.
Pokémon Champions bliver næste store VGC-platform
Den mest overraskende nyhed? Pokémon Champions – en ny spilserie, som overtager som det officielle VGC-spil til turneringer. Det vil sige: Farvel til mainline Pokémon-spil, når det gælder esports, og hej til en mere streamlined, tilgængelig platform.
Spillet kommer til Switch, Switch 2 og mobil – og gør det nemmere for alle at bygge teams og konkurrere. Det kan meget vel blive den mest demokratiske Pokémon-oplevelse i årevis.
PokémonXP og 2026 i San Francisco
Og så kigger vi allerede fremad. Næste års verdensmesterskaber lander i San Francisco – og med det kommer PokémonXP. Det bliver et sideløbende fan-event fyldt med panels, workshops og eksklusivt merch. Kort sagt: et Disneyland for voksne Poké-fans.
Eventet afholdes 28.-30. august 2026, og billetregistreringen starter 17. september i år.
Læs også: