Forskere finder ud af: Store tatoveringer kan tredoble din kræftrisiko

Vi elsker dem. De farverige ærmer, de små, diskrete citater på håndleddet eller den fede tribal på læggen.

Tatoveringer er ikke længere kun for sømænd og rockere – alle fra din gamle mormor til din 18-årige fætter har dem.

Men en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU) kaster nu en mørk skygge over kropskunstens skønhed: Tatoveringsblæk kan øge risikoen for hud- og lymfekræft.

En farlig cocktail

Forskningen viser, at blækket fra dine yndlingsmotiver ikke nødvendigvis bliver i huden.

Det kan vandre til lymfeknuderne, hvor det hober sig op. Og hvorfor er det et problem? Lymfeknuderne er en del af vores immunforsvar – de er kroppens små ninjaer, der bekæmper infektioner og filtrerer skadelige stoffer.

Når blækpartiklerne ender her, kan de forårsage kronisk inflammation, og i værste fald føre til kræft.

Henrik Frederiksen, overlæge i hæmatologi ved Odense Universitetshospital, forklarer:

“Vi mistænker, at kroppen opfatter blækpartiklerne som et fremmedlegeme, hvilket får immunforsvaret til konstant at reagere. Hvad det betyder på den lange bane, ved vi endnu ikke.”

Tre gange højere risiko med store tatoveringer

Studiet, baseret på data fra over 5.900 danske tvillinger, viser, at især personer med store tatoveringer – defineret som større end en håndflade – er i farezonen.

Risikoen for lymfekræft er næsten tre gange højere for denne gruppe sammenlignet med dem uden tatoveringer.

Det er altså ikke kun størrelsen, men også varigheden af blækket i kroppen, der spiller en rolle.

Signe Bedsted Clemmensen, adjunkt i biostatistik ved SDU, uddyber:

“Jo større tatovering, desto mere blæk ophobes i lymfeknuderne. Det er noget, vi skal undersøge nærmere.”

Farven på blækket: Er rødt det nye sort?

Tidligere studier har antydet, at visse blækfarver kan være mere skadelige end andre.

Især rødt blæk er kendt for at fremkalde allergiske reaktioner. Selvom SDU’s nye studie ikke fandt en klar sammenhæng mellem blækfarve og kræftrisiko, understreger forskerne, at farven stadig kan spille en rolle.

Forskerne på SDU planlægger nu at dykke dybere ned i, hvordan blækpartikler påvirker lymfeknudernes funktion, og om nogle kræfttyper er mere relateret til tatoveringer end andre.

Hvis du allerede har blækket kroppen til, er der ingen grund til panik – endnu.

Men måske skal du overveje, om den næste tatovering skal fylde hele ryggen eller nøjes med et lille, symbolsk motiv.