Nyheder

Fødevarecheck på vej: Den ene detalje afgør, om du får 2.500 kr.

Tusindvis af danskere får snart en skattefri udbetaling på 2.500 kroner .

Der er dog én afgørende detalje, der kan betyde, at du går glip af pengene.

Fødevarechecken er målrettet bestemte grupperinger af danskere, og de fleste krydser fingre for, at der snart kan være penge på vej på kontoen.

Fødevarechecken er en engangsudbetaling, som skal kompensere for de stigende fødevarepriser.

Beløbet er skattefrit og bliver ikke modregnet i pension eller andre offentlige ydelser.

Men det er ikke nok bare at være pensionist eller på overførsel.

Det afgørende krav er, at du har modtaget din ydelse i november 2025. Hvis ikke, er du som udgangspunkt ikke berettiget til checken. Det skriver Fagligsenior.dk

Du vil således kunne forvente en check, hvis du er folkepensionist, førtidspensionist, på seniorpension, efterløn eller i fleksjob. Og… har fået ydelse i november 2025.

For folkepensionister er der yderligere en vigtig begrænsning.

Her må den likvide formue ikke overstige 350.000 kroner pr. 31. december 2025. Formuen opgøres individuelt og tager udgangspunkt i de oplysninger, der er indberettet til Skat.

Pengene bliver udbetalt automatisk til din NemKonto i løbet af maj 2026, og for langt de fleste kræver det ingen ansøgning.

Der er dog undtagelser.

Hvis du bor i udlandet, eller hvis du mener, at du er berettiget, men ikke har fået pengene, skal du selv søge.

Ansøgningsperioden løber fra 1. juli til 30. september 2026.

Hvis pengene ikke dukker op, anbefales det først at tjekke, om udbetalingen er gennemført, og derefter gennemgå sine oplysninger, før man eventuelt søger via borger.dk.

Fødevarechecken har allerede skabt en del forvirring, netop fordi mange overser den afgørende skæringsdato i november 2025.

Det er den detalje, der i sidste ende afgør, om de 2.500 kroner lander på din konto, eller ikke gør.

Faktisk er reglerne således, at der næsten er 3.000 familier, der kan få en check, men som også vil falde ind under Socialdemokraternes forslag om formueskat. Det skriver Altinget.