Personer
Elon Musk under middag til 6,9 millioner kr. per person: “Se mig balancere en gaffel”
Elon Musk har mange talenter. Nogle af dem er banebrydende. Andre… not so much.
Et nyt viralt klip fra Mar-a-Lago har givet internettet kaffen i den gale hals, for her sidder Tesla-chefen og balancerer bestik på sin finger midt under en formel middag med selveste Donald Trump ved sin side.
Det er en middag, hvor billetterne eftersigende kostede en million dollars per næse. Men i stedet for storpolitik og visioner om Mars, fik gæsterne et live-fysikshow med en gaffel og to skeer.
“Det gjorde jeg også, da jeg var seks”
Videoen viser Elon, 53 år, sidde og jonglere bestik som om han er til audition i “Danmark Har Talent”, mens Trump forsøger at føre en samtale med en anden gæst.
Ved hans anden side sidder Neuralink-chefen Shivon Zilis, som muligvis fortryder, at hun ikke bare blev hjemme og bestilte sushi.
Reaktionerne på nettet har – som altid – været guld:
“Ah yes. Peak 5 year old behaviour.”
“Jeg gjorde det samme som barn… troede jeg var Einstein.”
“Når man betaler en million for middag og får ‘Cirkus Elon’ i stedet.”
“Det her er enten starten på en TED Talk… eller slutningen på civilisationen.”
Selv Musk kunne ikke lade være med at blande sig og skrev på X:
“A fork and two spoons balanced on the tip of my finger.”
Læs også:
Millionmiddag og manerer
Det mest fascinerende er ikke nødvendigvis balancetricket, men at ingen så ud til at sige “Elon, lad nu være.”
Man får lidt fornemmelsen af, at når man er rig nok, gælder de samme regler som for 5-årige med Lego: Alt er tilladt, hvis det bare er lidt imponerende.
Men måske er det i virkeligheden her, Musk trives bedst. Midt i rummet, midt i opmærksomheden, med et trick i hånden og hele verden som publikum.
Læs også: