Verden
Derfor er der nogen, der altid bliver stukket af myg, mens andre går fri
Går du fri eller bliver ramt?
Vi kender allesammen typen: I står ude en sommeraften, hygger jer med øl og grill, og mens du selv er ved at blive forvandlet til menneskelig buffet for myggene, slipper din makker afsted uden ét eneste stik. Det føles næsten personligt. Og nu har forskerne endelig svaret – spoiler alert: det er personligt.
Det handler ikke kun om blodtype (men lidt gør det)
Ifølge entomolog Jonathan F. Day fra University of Florida er myg ikke bare små tilfældige blodsugere – de er selektive, nærmest som Tinder-brugere med antenner. De går nemlig efter helt bestemte signaler, du udsender – og vi taler ikke om din parfume.
Den største synder? CO2. Jo mere kuldioxid du udånder, jo større er chancen for, at du bliver angrebet. Folk med høj forbrænding, dem der er fysisk aktive, og ja – dem, der nyder et par kolde øl i sommervarmen – de puster bare mere ud, og det kan myggene lugte på flere meters afstand.
Sved, mørkt tøj og varme – myggens ønskeliste
Det stopper ikke ved CO2. Lactic acid – altså det stof dine muskler producerer under træning – er også en favorit for myggene. De opsnapper duften i din sved og tænker: “Mmm, den her fyr har lige lavet lunges og drukket IPA. Ham skal jeg da klart smage på.”
Farven på dit tøj spiller også en rolle. Mørke farver gør dig mere synlig mod horisonten, og myg bruger faktisk synet til at målrette deres angreb. Så ja, sort T-shirt = duftende, kulsyreudåndende målskive. Flot.
Og lad os ikke glemme kropsvarme. Jo varmere din hud er, jo større er chancen for, at de lander og stikker. Det betyder, at folk med højere kropstemperatur – som fx gravide eller personer med et naturligt højt stofskifte – oftere får stik.
Skal du stoppe med at trække vejret og leve som en skygge?
Ikke nødvendigvis. Men hvis du gerne vil være mindre lækker for myggene, så er der et par tricks: Brug lyse klæder, drik din øl indendørs, hold dig lidt i skyggen og overvej citronella, myggebalsam og en vifte. Den der fest med sved, alkohol og mørkt tøj? Gør det – men klø dig klar.
Forskningen viser i hvert fald, at det ikke bare er tilfældigt, hvem der bliver myggens snack. De har præferencer – og du er måske bare deres type.
Læs også: