Verden

Danskerne strømmer mod Østeuropa: og især én by hitter helt vildt

Ny rejsetendens?

Der er nye toner i danskernes rejselyst – og de kommer fra øst. Ifølge friske data fra Hotels.com går pilen stejlt opad for destinationer, der ikke tidligere har haft meget rampelys. Vi taler om steder som Brno, Vilnius og Podgorica – og så selvfølgelig Durrës i Albanien, der har oplevet en vanvittig stigning i danske søgninger på hele 900 procent.

Jeps, du læste rigtigt: Ni. Hundrede. Procent.

Fra storbyferie til stor oplevelse

Den klassiske storbyferie i Paris eller London har ikke nødvendigvis mistet sin charme, men flere danskere søger i dag noget andet – noget der føles mere ægte, mere lokalt og mindre overturistet. Hele 68 % siger ifølge Hotels.com, at de er åbne for at besøge et afstikkermål på deres næste rejse. Og det ses i søgetallene.

Rumænien og Albanien fører an med en stigning på 65 % i danske søgninger, mens Litauen, Montenegro og Slovakiet også blander sig med solide tocifrede vækstrater. Det handler både om budget, autencitet og en lyst til at udforske noget nyt, siger Hotels.com.

Durrës: Den nye darling

Durrës i Albanien tager prisen som årets overraskelse. Med sin beliggenhed ved Adriaterhavet, kombineret med lavere priser og voksende hotelkvalitet, er byen gået fra relativt ukendt til superhot. Her kan du bo på Grand Duka Hotel & Spa – et luksushotel midt i byen, hvor der både er havudsigt, spa og snart en cigar-lounge ved navn The Vault.

Hvis det lyder som noget fra Monte Carlo, men til Balkans priser, så er du ikke helt ved siden af.

Og hvad med Brno?

Brno i Tjekkiet er også rykket op på radaren, med en stigning på 110 % i danske søgninger. Her kan man tjekke ind på Grandezza Hotel Luxury Palace, der byder på udsigt til både katedral og slot – og en lobby med håndmalet glastag. Ikke helt dårligt til en weekendtur med stil.

Andre hotspots at holde øje med

  • Košice, Slovakiet: +75 %
  • Bukarest, Rumænien: +70 %
  • Vilnius, Litauen: +65 %
  • Tiranë, Albanien: +65 %
  • Kaunas, Litauen: +55 %
  • Podgorica, Montenegro: +45 %
  • Krakow, Polen: +45 %

De mest populære hoteller tæller alt fra moderne designhoteller i Bukarest til klassiske jugendstil-paladser i Ljubljana – hvor selv Dronning Elizabeth II og Bill Clinton har checket ind.

En rejse mod øst er en rejse værd

Så næste gang du sidder og scroller efter en getaway, så overvej at droppe det åbenlyse. Østeuropa tilbyder både historiske gader, solide drinks, velsmagende køkkener og et prisniveau, der stadig føles som snyd – i den gode ende.