Sport

Byt trøje med Messi: nu har fans chancen i eksklusivt samarbejde med Mastercard

Fedt collab.

Jersey swaps har i mange år været forbeholdt superstjernerne på grønsværen. Du ved, Messi bytter med Ronaldo i tunnelen, Haaland får fingrene i Mbappés svedige langærmede efter 90 minutters topkamp. Men nu bliver det pludselig muligt for dig at bytte trøje med GOAT’en selv. Jep, Lionel Messi.

I samarbejde med Mastercard har Messi nemlig lanceret La Colección Diez de Diez – en samling af 10 eksklusive trøjer, der hver især repræsenterer en milepæl i hans fænomenale karriere. Det er fodboldnostalgi, streetwear og storytelling blandet sammen i ét lækkert koncept.

Fra Rosario til verdensherredømme – og ned på stof

Bag designet står Guillermo Andrade, manden der tidligere har krydset veje med både kulturikoner og modebrands. Og han holder sig ikke tilbage her. Den første trøje i serien er inspireret af Messis barndom i Rosario – en hyldest til håbet og de ydmyge fodboldrødder. Resten af kollektionen drypper løbende ud i 2026, og hvis du sidder med et Mastercard i baglommen, får du adgang til lodtrækninger, konkurrencer og muligheden for at sikre dig et stykke Messi-historie.

Men det stopper ikke der.

Trøjebytte som de store drenge

Mastercard trækker lod blandt deltagerne, og præmien? En ægte jersey swap med Messi selv. Det er ikke bare en gimmick. Det er dig, ham og en trøjeoverlevering, som normalt kun sker på Camp Nou eller i et VM-slutspil. Messi selv siger det klart:

“Trøjebytte har altid handlet om respekt og forbindelse – og det er det, vi bringer til fansene nu.”

Limited og legendarisk

Det her er ikke endnu en “limited edition”, som i virkeligheden ligger og samler støv på hylderne i outletbutikkerne om tre måneder. Det er håndplukket fodbold-DNA, pakket ind i moderne design og pakket ud for fans, der virkelig følger med.

Første trøje er allerede ude, og konkurrencen løber til 7. december 2025. Så hvis du har et Mastercard og en kærlighed til verdens største fodboldikon, er det nu, du skal rykke. Du ved aldrig – måske står du med en Messi-trøje i hånden og et kæmpe smil i ansigtet om lidt.

Mere end bare merch – det her er fodboldkultur på første række.