Verden
5 ting du (heldigvis) ikke vidste om Ed Gein
Optakt til Netflix kapitel 3 af Monster.
I anledning af den kommende Netflix-serie Monster: The Ed Gein Story, hvor Charlie Hunnam forvandler sig til den legendariske “Butcher of Plainfield”, er det tid til et lille reality check. For ja, Ed Gein var ikke bare en uhyggelig morder – han var manden, der bogstaveligt talt syede sin egen version af det perfekte hjem. Og det var ikke med stof fra IKEA.
Her er fem klamme, bizarre og fuldstændig sindssyge facts om Ed Gein, du nok ikke kendte – og som måske får dig til at se på din bedstefars lænestol med lidt andre øjne.
1. Han lavede interiør af mennesker
Altså… rigtig interiør. Geins hjem var ét langt DIY-projekt, men i stedet for træ, læder og messinggreb, brugte han menneskeknogler, hud og organer. Lampeskærme lavet af ansigtshud, skåle formet af kranier, stole betrukket med menneskeskind. Det lyder som et plot fra en dårlig horrorfilm, men det var hans dagligstue.
Og ja – politiet fandt det hele, da de trådte ind i hans hus i 1957. Den slags billeder sætter sig fast.
2. Han var “mors dreng” på speed
Hvis du troede, Norman Bates fra Psycho var en overdrivelse, så er det bare fordi, du ikke kender Ed Gein. Hans mor Augusta var fanatisk religiøs og mente, at alle kvinder (undtagen hende selv) var djævlens håndlangere. Det holdt Gein ikke bare med i – han fortsatte med at tale med hende og “pleje” hendes værelse, flere år efter hendes død. Nogle mener, hun stadig styrede ham fra graven.
Måske derfor valgte han at bære hendes ansigt som maske. Jeps, det skete også.
3. Liggravning som fritidsaktivitet
Gein var ikke den mest aktive seriemorder i historien – til gengæld var han ret opfindsom. Da han manglede “materiale”, begyndte han at grave nyligt begravede lig op fra kirkegårde i området. Og så gik han ellers i gang med sine… “projekter”.
Når han ikke lige var på gravpladsen, brugte han tiden på at sy “kvindedragter” af hud – fordi han, ifølge rapporter, gerne ville “blive sin mor”.
4. Han lavede et bælte af brystvorter
Du læste rigtigt. Hvis det her var et punkband i 2007, ville det være et cool navn. Men i Geins tilfælde var det bare endnu en del af garderoben. Blandt de fundne genstande i hans hus var et bælte lavet af menneskelige brystvorter, som han angiveligt bar ved særlige lejligheder. Hvilke lejligheder det præcist var, ved vi heldigvis ikke.
5. Han er dine værste gyserfigurer
Har du nogensinde set The Texas Chainsaw Massacre og tænkt “den her mand virker lidt for realistisk”? Det er fordi han er baseret på Gein. Det samme gælder Buffalo Bill fra The Silence of the Lambs og Norman Bates fra Psycho. Hollywood har ikke bare lånt lidt fra Geins liv – de har stjålet med arme og ben.
Der er en grund til, at Ryan Murphy har valgt netop ham til sin næste Monster-sæson.
Læs også: