Verden

Uhyggelig barndomserfaring forbinder 34 dødsdømte mordere i USA

Der er en sammenhæng.

Michael Bell blev henrettet i Florida den 14. juli 2025 for to brutale mord, og siden hans død er et mørkt og chokerende mønster kommet frem i lyset: Han er ikke den eneste dødsdømte morder, der deler en ganske særlig – og skræmmende – barndomsoplevelse.

Bell er nemlig én ud af hele 34 mænd på amerikanske dødsgange, som alle tilbragte tid på den berygtede Dozier School for Boys i Marianna, Florida. En såkaldt “reformskole”, som i virkeligheden var en sand torturfabrik forklædt som pædagogik.

Fra opdragelse til overgreb

Da Bell var 15, tilbragte han seks måneder på Dozier. Ifølge et massivt bagudrettet studie og flere overlevere blev drenge her dagligt udsat for vold, seksuelle overgreb og tvungen kamp mod hinanden, mens personalet angiveligt satte penge på, hvem der ville vinde.

Et særligt frygtet sted på skolens område var den såkaldte “White House”-bygning, hvor nogle af de mest grusomme overgreb fandt sted. Mellem år 1900 og 1973 blev næsten 100 dødsfald blandt eleverne aldrig rapporteret – først da man i nyere tid fandt 55 uregistrerede grave, kom sandheden delvist frem.

Et fælles traume med dødelige konsekvenser

Flere af de tidligere elever – heriblandt Jesse Guardado og Jerry White – endte med at begå drab og blive dømt til døden. Ifølge The Marshall Project menes de tidligere elever fra Dozier og Okeechobee-skolen tilsammen at være ansvarlige for mindst 114 mord. Tallene er voldsomme – og de sætter fokus på, om staten har medvirket til at skabe sine egne monstre.

Et review fra 2024 publiceret i Biological Psychiatry: Cognitive Neuroscience and Neuroimaging konkluderede, at vedvarende misbrug i ungdomsårene bogstavelig talt kan ændre hjernens struktur, især de områder, der regulerer empati og impulskontrol. Netop derfor mener flere eksperter, at der er en direkte linje mellem traumerne og de senere forbrydelser.

Staten som både årsag og bøddel?

Maria DeLiberato fra Floridians for Alternatives to the Death Penalty sagde i forbindelse med Bells henrettelse:

“Michael Bells liv blev ødelagt af staten som barn – og afsluttet af staten som voksen. Hans henrettelse er en moralsk selvmodsigelse.”

Og hun er ikke alene med den holdning. Mange mener, at mens staten nu forsøger at straffe voldelige gerningsmænd, overser man den rolle, staten selv spillede i at skabe dem – blandt andet ved at placere sårbare børn i institutioner præget af vold og overgreb.

I 2017 undskyldte Florida officielt for mishandlingen på Dozier, og i 2024 vedtog delstaten en erstatning på 20 millioner dollars til overlevende fra perioden 1940–1975. Men de, der endte bag tremmer – og senere på dødsgangen – fik ingen kompensation. Ingen tilgivelse. Intet hensyn.

Hvad gør vi med de ødelagte sjæle?

Spørgsmålet er nu, om vi skal fortsætte med at henrette mennesker, som er formet af systematisk statslig svigt, eller om der bør skelnes mellem ondskab og konsekvens. Det er en debat, der ikke kun handler om mord – men om ansvar. Om samfundet skaber sine egne monstre… og derefter slår dem ihjel.