Forskere gør banebrydende opdagelse ved ‘underwater Stonehenge’ – kan omskrive menneskets historie

Der er måske grund til at genoverveje, hvornår – og hvordan – mennesker begyndte at bygge og kommunikere i det, vi kalder for civilisationens vugge.

Under overfladen af Lake Michigan, nær Grand Traverse Bay, har et hold forskere fra Northwestern Michigan College og University of Michigan genoplivet interessen for en gådefuld undervandsstruktur, der blev opdaget for 18 år siden. Og det viser sig, at fundet kan ryste fundamentet under vores forståelse af forhistorisk menneskelig aktivitet i Nordamerika.

9.000 år gammelt mysterium

Oprindeligt blev strukturen fundet ved et tilfælde i 2007, mens man ledte efter et skibsvrag. Men i stedet stødte man på en formation af enorme sten arrangeret i en sekskant – en formation, der hurtigt fik tilnavnet “underwater Stonehenge”.

Midt i formationen fandt man en særlig stenblok med indgraverede figurer. Nu har scanninger med sonar og avanceret billedteknologi afsløret, at det er en udskåret mastodont – en uddød slægtning til mammutten og elefanten, som levede under istiden.

Og den udskæring er dateret til omkring 7.000 f.Kr. Det gør den til en af de ældste former for billedkunst, der er fundet i Nordamerika – 5.000 år tidligere end mange havde troet muligt.

Drevet dyr i døden?

Yderligere analyser har afsløret to granitringe, som strækker sig over mere end 1,5 kilometer hen over søbunden – muligvis brugt som en slags “drivgange”, hvor man ledte dyr som mastodonter til deres endeligt. En metode, som kendes fra andre stenalderkulturer.

Dr. John O’Shea fra University of Michigan forklarer, at det ikke bare er kunst – det er jagtteknologi, ritual og samfundsstruktur, der afslører sig i dybet.

Bygget før søen eksisterede?

Det helt store spørgsmål er nu: Lå dette område over vandoverfladen, da stenene blev placeret? For hvis det viser sig, at Lake Michigan først dækkede området efter, at menneskene havde bygget strukturen – ja, så bekræfter det organiseret aktivitet tusinder af år tidligere, end der hidtil har været arkæologisk bevis for i regionen.

Senere på sommeren vil teamet udtage sedimentkerner for at afgøre præcis, hvornår søen steg – og dermed potentielt give os en ny begyndelse for den nordamerikanske stenalderhistorie.

En ny forståelse af civilisationens rødder?

Hvis alt stemmer, står vi med beviser for, at samfund i det tidlige Holocæn byggede enorme konstruktioner og lavede kunst, længe før der var tale om landbrug, byer eller skriftsprog. Det flytter ikke bare grænserne for arkæologi – det ændrer hele tidslinjen.

Og i en tid, hvor vi stadig søger svar på vores oprindelse, føles det ikke helt urealistisk, at noget, der har ligget gemt under vand i 9.000 år, pludselig kan flyde op og vende vores forståelse af menneskets historie på hovedet.