Kranie fundet i 1933 viser sig at tilhøre mystisk menneskeart

Nogle gange går der næsten et århundrede, før verden opdager, hvad man egentlig har stående på hylden. Og sådan en historie kommer nu ud af Kina, hvor en gammel støvet æske og et velbevaret kranium fra 1933 viser sig at kaste lys over en af menneskehedens mest mystiske forfædre: Denisova-mennesket.

Den mystiske “Dragon Man”

Tilbage i 1933 blev et kranie fundet under en udgravning i Harbin i det nordøstlige Kina. Det var kæmpestort, ekstremt velbevaret – og det endte hjemme hos den arkæolog, der fandt det. Han frygtede, at myndighederne ville konfiskere det, så han gemte det væk. Først i 2018, kort før sin død, valgte han at donere det til videnskaben. Og heldigvis for det.

Forskere kunne hurtigt se, at “Dragon Man” – som han hurtigt blev døbt – ikke bare var en almindelig Homo sapiens. Med stor hjernekasse, flad næse, tunge øjenbrynsbuer og helt uden hage, lignede han ikke noget, vi kender fra moderne mennesker. Og alligevel… noget virkede bekendt.

Endelig et ansigt på Denisova-mennesket

Ved at analysere DNA fra en kindtand kunne forsker Qiaomei Fu og hendes team konkludere, at kraniet højst sandsynligt tilhørte en Denisova – en næsten mytisk menneskeart, vi indtil nu kun kendte fra en enkelt fingerknogle fundet i en sibirisk hule tilbage i 2010.

Fu beskriver det selv som en rørende oplevelse: “Efter 15 år giver vi Denisova-mennesket et ansigt.” Og det er ikke bare symbolik – det er første gang, vi får en reel morfologisk model af, hvordan Denisovanerne faktisk så ud.

Mere end bare gener i moderne mennesker

Vi har længe vidst, at Denisovanerne har efterladt genetiske spor i moderne mennesker – op til fem procent af arvemassen i visse befolkninger i Sydøstasien og Melanesien stammer fra dem. Men nu kan vi også begynde at undersøge, hvordan deres fysiske træk, kultur og livsstil måske har påvirket vores udvikling.

Forskere mener, at fundet kan ændre den måde, vi tænker på menneskets evolution i Asien. For med et komplet kranie kan man nu begynde at analysere alt fra deres tilpasning til klima og sociale strukturer til mobilitet og måske endda interaktion med andre menneskearter.