Når man tror, at vi har kortlagt det meste af fortidens civilisationer, dukker der lige pludselig tre helt nye maya-byer op midt i Guatemalas tætte jungle. Ifølge en officiel udmelding fra Guatemalas kultur- og sportsministerium er der tale om tre byer, der hidtil har været helt ukendte for arkæologerne – og placeringen er noget af det mest spændende.
Tre byer i trekantformation
De tre byer, som er blevet døbt Los Abuelos, Petnal og Cambrayal, ligger blot fem kilometer fra hinanden og danner nærmest en perfekt trekant. De blev grundlagt i den såkaldte “mellem-præklassiske periode” (ca. 1.000–400 f.Kr.) og var beboet helt op til for cirka 1.100 år siden. Det er et usædvanligt langt tidsrum, som antyder, at området har haft stor betydning gennem flere faser af mayaernes historie.
Det mest rørende fund er nok fra Los Abuelos – “bedsteforældrene”. Her fandt arkæologerne to stenskulpturer, en mand og en kvinde, som ifølge forskerne sandsynligvis skal forestille forfædrene til byens beboere. En slags oldgammel familiestatue på permanent udstilling, kunne man fristes til at sige. Det tyder på, at Los Abuelos havde en stærk rituel eller religiøs funktion.
En pyramide, et palads og avanceret ingeniørkunst
Petnal er nok det mest imponerende arkitektonisk set. Her står en 33 meter høj, fladtoppet pyramide – ikke usædvanligt i sig selv – men det interessante er et separat rum i toppen med vægmalerier i rød, hvid og sort. De er desværre delvist ødelagte af tidens tand, men forskere håber på at kunne rekonstruere dem og forstå, hvad de skulle forestille.
Cambrayal skiller sig ud på en anden måde: Her har man fundet et netværk af kanaler, der løber fra en vandbeholder i toppen af paladset og ned gennem byen. Ikke til pynt – men sandsynligvis til affaldshåndtering. Med andre ord: Mayaernes version af et kloaksystem. Der er tale om en overraskende avanceret løsning, som vidner om ingeniørmæssig kunnen på højt niveau.
Fortidens forbindelser til nutiden
Selvom opdagelsen stadig er helt frisk, begynder forskere allerede at se potentialet for, hvordan fundene kan hjælpe med at matche gamle keramiske genstande fra museer eller private samlinger med deres oprindelige hjem. Ifølge Megan O’Neil fra Emory University – der ikke selv har deltaget i udgravningen – giver de nye byer os en chance for at “tilbageføre hukommelsen” til mange af de genstande, vi i dag betragter som løsrevne arkæologiske artefakter.
Det er svært ikke at blive lidt blød i knæene over ideen om, at gamle skulpturer af forfædre engang blev æret af mennesker, som måske levede, festede og troede på fremtiden præcis dér, hvor jungletræerne i dag har generobret det hele.
![]()
Læs også: