Sport

10 typer mænd i fitnesscenteret – og hvilken én du helst ikke vil være

De er overalt.

Et fitnesscenter er som en zoologisk have for mænd med alt for meget energi og alt for lidt selvindsigt. Der er sved, spejle, testosteron og proteinshakes – og så er der typerne. For uanset hvilket center du træner i, er der visse mandetyper, du altid vil støde på. Nogle er inspirerende, andre… not so much.

Her får du det store overblik over de 10 mest klassiske fitnessmænd – og hvilken én du måske (måske ikke) selv er.

1. Spejl-freaken

Han bruger mere tid på at flexe end på at træne. Alt, hvad han laver, skal kunne ses i spejlet. Han laver curls med højre hånd, mens venstre hånd justerer håret. Hans telefon er fyldt med selfies i dårlig belysning og alt for lav vinkel. Du vil ikke være ham. Ingen gider ham.

2. Stønneren

Han skal nok fortælle hele centeret, at han lige har bænket 70 kg. Med lyde, der lyder som en blanding af fødsel og karatefilm. Lidt lyd er fint – men der er en grænse mellem intens træning og offentlig støjforurening.

3. Snakke-svampiren

Han træner sjældent, men snakker altid. Med alle. Om alt. Du kommer for at få pulsen op, men ender i en samtale om hans kat, hans knæskade i 2006 og hvilken preworkout der smager af vingummi. Han suger tid og energi som en omvandrende podcast.

4. Crossfit-evangelisten

Han træner ikke bare – han prædiker. Om kipping pull-ups, WODs og hvorfor du også bør gå barfodet og squatte i grus. Du tør næsten ikke nævne din split, for han kaster straks en kettlebell i din retning og råber “AMRAP”.

5. Ego-løfteren

Teknik? Hvad er det? Han smider plader på som om han forbereder sig på OL – og så laver han halvløft med krum ryg og rystende knæ. Han gør det for likes og respekt, men det eneste han får, er varige rygproblemer.

6. Influenceren

Han laver flere takes end en Netflix-serie. Hver træning bliver filmet, redigeret og lagt op med motiverende citater. Han fylder gulvet med stativ, ring light og content attitude. Spørgsmålet er, om han overhovedet sveder.

7. Social media-lureren

Han er dér. Ved bænken. Men han laver intet. Scroll, like, scroll, pause, selfie. Du ved ikke, om han er der for at træne eller bare bruge centeret som gratis kontorplads med vægte.

8. Pre-workout-psykopaten

Hans pupiller er udvidede, hans puls er som en V8’er, og han laver burpees mellem sæt “for at holde sig varm”. Han ligner en, der er på vej til at løbe igennem en mur. Hold afstand.

9. Ham med dunken

Han har den største shaker i centeret. Og den larmer, hver gang han ryster den. Han drikker som om det er eliksir. Hver femte minut. Og han nævner altid sine makronutrienter, hvis du kommer til at sige “hej”.

10. Den rolige legende

Han taler ikke. Han kigger ikke. Han træner. Pænt. Kontrolleret. Effektivt. Du opdager ham ikke før du tænker: “Ham der, han ved sgu hvad han laver.” Det er den type, du gerne vil være.