Connery

Youth (Anmeldelse)

Michael Caine og Harvey Keitel hylder livet i ungdommelig drama.

3 ud af 6 stjerner
Youth - Trailer
Scanbox - Youth (Anmeldelse) Scanbox

The Hills are alive, with the sound of music

Pablo Picasso sagde en gang; “Youth has no age.”, hvilket synes at være udgangspunktet for Paolo Sorrentinos nyeste film Youth. Historien handler om den pensionerede dirigent og komponist Fred Ballinger (Michael Caine), der er på kurophold nær de schweiziske alper, sammen med datteren Lena (Rachel Weisz). Fred er kommet på hotellet i mange år og er gode venner med filminstruktøren Mick Boyle (Harvey Keitel), der ligeledes opholder sig på hotellet, hvor han er i færd med at skrive manuskriptet til sin næste film, som han håber på at hans muse, divaen Brenda Morel (Jane Fonda) vil spille hovedrollen i.

ANNONCE
Scanbox - Youth (Anmeldelse) Scanbox

Youth without youth

Fred får imidlertid ikke lov at nyde sin ferie særlig længe, for Dronning Elizabeths fødselsdag står for døren, og hun vil gerne have at Fred skal dirigerer en af sine symfonier, ved en særlig fødselsdagskoncert, hvilket han af personlige årsager nægter. Samtidigt er datteren Lena ulykkelig, fordi hendes mand har fundet en anden. En stor mundfuld at håndtere, når alderen ikke længere så ung som sindet.

ANNONCE
Scanbox - Youth (Anmeldelse) Scanbox

La vita é bella

Paolo Sorrentino er manden bag den oversete This must be the place og den italienske La grande bellezza, der vandt Oscaren for bedste udenlandske film i 2014. Og man kan sige at Youth er en åndsbeslægtet fætter til sidstnævnte, for de to film omhandler samme emne; livet. Men hvor Den store skønhed emmede af livserfaring og melankoli, føles Youth, for det meste, ganske overfladisk og prætentiøs.

ANNONCE
Scanbox - Youth (Anmeldelse) Scanbox

You say it best, when you say nothing at all

Forskellen ligger måske i, at i Den store skønhed lod Sorrentino det meste af budskabet være metaforisk, i form af billederne og musikken og Roms mystik og mytologi, hvor han i Youth plastrer filmen til med lommefilosofiske dialoger om livet og døden, som ringer falsk i publikums øre.

ANNONCE
Scanbox - Youth (Anmeldelse) Scanbox

Wasted youth

Filmen har ellers alle muligheder for at være fuldt på højde med Den store skønhed. Michael Caine er fremragende som den sørgmodige Fred og han støttes godt op af Harvey Keitel, Paul Dano og Rachel Weisz. Men Paolo Sorrentino formår desværre ikke at finde rytmen og tonen, der gjorde Den store skønhed så enestående.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 30 %

Teknisk information:

Original titel: Youth

Land: Italien/Frankrig/Schweiz /England , 2015

Instruktør: Paolo Sorrentino

Medv.: Michael Caine, Harvey Keitel, Rachel Weisz, Paul Dano, Jane Fonda og Madalina Diana Ghenea

Genre: Drama

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital/DTS

Spilletid: 124 min

Dansk bio premiere: 14. januar 2016

Distributør: Scanbox

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce