Connery

The Revenant [Anmeldelse]

DiCaprio er på overlevelsestur i vildmarken.

5 ud af 6 stjerner
The Revenant - Trailer
Twentieth Century Fox - The Revenant [Anmeldelse] Twentieth Century Fox

Dead man walking

The Revenant er en autentisk historie om vildmanden Hugh Glass (Leonardo DiCaprio), der er på en pelshandel-ekspedition, i 1820'erne. Ekspeditionen som Glass er guide for, bliver imidlertid angrebet af Arikara-indianere og sender mændene på flugt ud i Louisianas barske og sneklædte natur. Sammen med sønnen Hawk (Forrest Goodluck), Kaptajnen Andrew Henry (Domhnall Gleeson) og jægerne John Fitzgerald (Tom Hardy) og Bridger (Will Poulter) forsøger han at komme tilbage til civilisationen, men Glass bliver angrebet af en kæmpe brun bjørn og er så hårdt medtaget, at han ikke kan flyttes nogle steder. Fitzgerald og Bridger aftaler at blive med ham og sønnen, indtil Glass dør, men problemet er, at Glass ikke vil dø og så må den utålmodige Fitzgerald bogstaveligt talt tage sagen i egen hånd.

ANNONCE
Twentieth Century Fox - The Revenant [Anmeldelse] Twentieth Century Fox

Lazarus

Efter at være blevet efterladt i en jordgrav og formodet død, ”genopstår” Glass fra gravens dyb og kæmper sig igennem vildmarken med ét mål for øje; Hævn over manden der efterlod ham i naturens nåde. Det bliver en kamp for liv og død og en overlevelsestur, hvor selv Bear Grylls ville komme til kort.

ANNONCE
Twentieth Century Fox - The Revenant [Anmeldelse] Twentieth Century Fox

Do you wanna build a snowman…?

The Revenant er en barsk film. Barsk i sin fortælling om Glass' mange lidelser og barsk at se, fordi det er 2 ½ times lidelser i sne og kulde, mens DiCaprio, med ganske få ord, spiller røven ud af bukserne. Jeg begyndte decideret at fryse og var nødt til at tage halstørklæde og hue på undervejs. Så selvom jeg følte jeg kedede mig lidt i midterdelen af filmen, må jeg jo blankt erkende at filmen fungerer.

ANNONCE
Twentieth Century Fox - The Revenant [Anmeldelse] Twentieth Century Fox

The Great outdoors

En stor del af filmens styrke er takket være instruktøren Alejandro González Iñárritus kompromisløse vision og fotografen Emmanuel Lubezki fuldkommen enestående naturbilleder. Filmen minder på mange punkter om en Terrence Malick (Thin Red Line, A New World) film, da den barske natur også er poetisk og spirituel, hvilket går smukt i hånd med de indfødte og naturen, som filmen repræsenterer og på flotteste vis respekterer. The Revenant er kort sagt en film der skal og må opleves på det store lærred.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 70%

Teknisk information:

Original titel: The Revenant

Land: USA, 2015

Instruktør: Alejandro González Iñárritu

Medv.: Leonardo DiCaprio, Tom Hardy, Will Poulter, Domhnall Gleeson, Forrest Goodluck og Lukas Haas

Genre: Adventure/Drama/Thriller

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital/Dolby Atmos

Spilletid: 156 min

Dansk bio premiere: 21. januar 2016

Distributør: Twentieth Century Fox

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce