Connery

Xbox kommer nu i ny diskløs variant

Velkommen til Xbox One S All-Digital Edition

Microsoft er netop gået i luften med nyheden om deres "længe rygtede", nye variant af Xbox One S. En version der minder om forgængeren på alle punkter, på nær det faktum at den ikke er udstyret med et blu-ray drev.

Xbox sælger det som en feature, men medmindre priserne på denne variant bliver lavere, end versionen der har mulighed for st læse både fysiske spil og blu-rays, så er det ikke tilfældet, i vores optik.

ANNONCE

Konsollen er lige nu tilgængelig for forudbestilling på Microsoft.com, hvor den har en vejledende salgspris på 1.799 kroner - og med i prisen får man så digitale versioner af spillene: Minecraft, Forza Horizon 3 og Sea of Thieves.

Konsollen lander først i handlen den 7. Maj 2019.

Det er værd at nævne, at en Xbox One S (Med disc-drev) for øjeblikket har en reel salgspris på 1.499 kroner (Dagspris via Pricerunner). Derfor bliver det interessant at se, hvad der sker med prisudviklingen konsol-varianterne imellem, i løbet af de kommende uger.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce