Whiskysmagning af 35.000 kroners flasker?
Var det noget?
Er du typen der er glad for god whisky, men alligevel ikke har hjerte eller tegnebog til at punge en fornuftig månedsløn ud på en rigtig god flaske? Den type er vi nok mange der går ind under, og derfor kiggede vi lige en ekstra gang på en pressemeddelelse fra BorderShop.
Grænsehandlen har nemlig sat sejl til en ret så enestående omgang whiskysmagning, i den kommende weekend.
Til smagningen kan arrangøren prale af over 300 mærker på bordet, og en række ret sjældne – der kun skænkes af til netop whiskysmagninger. Især tre flasker er ret kostbare, og trækker på et par høje vurderinger (splitte mine bramsejl?!):
- Macallan G&M 1971 – 16.000 kroner
- Glen Grant Distillery Label G&M – 18.750 kroner
- Og Mortlach Ping V 1957 – 35.000 kroner
Ydermere er der flere mærker der holder master classes ved festivalen, og det betyder at de herrer derude, med møj fine smagsløg, også kan blive udfordret.
Konceptet er bygget op omkring et polet-system, hvor mere kostbare flasker, følgelig koster flere poletter.
BorderShop Whisky Festival
BorderShop Whisky Festival finder sted i weekenden, 3. og 4. oktober, Scandlines Rødby - Puttgarden
Billetter + info finder du her: Whisky Festival