Connery

TP Tube - Dansk lyd der vil fremad

Et brand med rødder i passion, dansk design og innovation - det lyder da godt?

TP Tube - Dansk lyd der vil fremad
Tilbage i december måned var jeg på besøg i Horsens for at få en demonstration af højtalere af mærket TP Tube. Det var en helt speciel oplevelse og den tur, danner rammerne for denne artikel, med fokus på et forholdsvist ukendt højtalerbrand, med masser af potentiale.
ANNONCE

Historien - den korte af det lange.

TP Tube er et barn der udspringer af den danske elektronikvirksomhed TP Radio. TP Radio beskæftiger sig primært med udvikling og produktion af produkter til radiokommunikation - og det er de faktisk ret gode til. 

Højtaleridéen udsprang af en delt passion for lækre kvalitetsprodukte, som ingeniørerne i virksomheden deler. Det er ikke meget forkert at kalde det et prestigeprojekt, og højtalerkonceptet har da også taget sin tid at udvikle, og det kan tage tid hvis man er kompromisløs, og er stille og roligt blevet modent og klar til markedet.

I dag har TP Tube en produktserie der består af 3 sæt aktive højtalere, der befinder sig i starten af den dyrere ende på højtalermarkedet. Og det er ikke for sjov at TP, igen og igen peger referencer i retning af B&O, når de snakker om både lydkvalitet og design.
ANNONCE
TP Tube - Dansk lyd der vil fremad

Et produkt der ikke går på kompromis

TP Tube er i skrivende stund tilgængelig i 3 størrelser: TP160, TP300 og TP500 - Og ja, jo større tal, des højere taler. Ja faktisk er tallet = Højtalererns effekt. 
Priserne starter ved 11.800 for et sæt TP160 og ender i 20.600 for de store TP500 i chrome-finish - Og vent lige to sekunder med at spytte suppen ud af munden, for ja, vi er i et prisleje der er en smule dyrere end hvad vi typisk kigger på her på sitet - TP500 tåler nemlig sammenligning med ingen ringere end B&O, og så bliver det lige pludselig spændende at læse videre...
ANNONCE
TP Tube - Dansk lyd der vil fremad

Lyden bevæger dig

TP Tube leverer en solid lyd, den er sprød og klar, men har også en dybde, der sparker røv, især på TP500, men også TP300 gør sig godt som udstyret til hjemmebiografen. TP160 er en lidt mere kompakt højtaler, også i lyden, men vil efter min mening være en helt fantastisk tilføjelse til et multimedia pc-setup.

Opsætningen af højtalerne foregår utroligt smertefrit - men ja, det kræver en opsætning at få højtalerne til at yde det optimale - det er dog hurtigt klaret via den dertil indrettede lydfil og selvkalibreringsfunktion.
ANNONCE
Vi ser frem til at kigge nærmere på de enkelte TP højtalere i løbet af året - en times lyttesession er nemlig slet ikke nok for vores ører, til at give en fyldestgørende beskrivelse af et virkeligt interessant produkt. Der kommer snart en soundbar til produkt-familien, en stereo højtaler med udgangseffekt på 300W!
Vi har også hørt en lille fugl synge om at TP er på vej med modeller udstyret med WiFi, hvilket ifølge min mening er en streng nødvendighed for at produktet for alvor får en bred appeal. En appeal der også går længere end HiFi entusuiaster.

Indtil da kan du læse dig klogere her: TPtube.dk
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce