Connery

Tomb Raider [Anmeldelse]

Lara Croft er tilbage - i flere pixels end nogensinde før!

5 ud af 6 stjerner
Tomb Raider [Anmeldelse]
Den nu 17 år gamle gravrøver er tilbage, i et spil der tager Tomb Raider-franchiset tilbage til square one.
Lara Croft er en ung arkæolog der endnu ikke er blevet den garvede actionhelt, vi kender fra de seneste par titler.
Lara er istedet i dette spil, for at prøve rigtig mange ting for første gang, blandt andet at slå mænd ihjel (selvom hun mange gange beder dem om at lade hende være.)
ANNONCE
Tomb Raider [Anmeldelse]
Den unge Lara Croft er kommet på hendes første mission gone wrong, og spillet sætter i scene hvad der former den kommende Tomb Raider, til at blive den nysgerrige og modige heltinde mange af os husker fra mange gode spiltitler.
 
Hvad handler spillet om?
Lara er med et hold bekendte på en mission i det japanske farvand for at finde den sagnsomspundne ø Yamatai. Pludselig opstår der en farlig storm, der kæntrer skibet mod en klippebestrøet kystlinje.
Den unge arkæolog vågner op med hovedet ned af, hængende i et reb. Hun er blevet taget til fange af ukendte mænd, og uden de andre besætningsmedlemmer i syne.
 
Det viser sig hurtigt at hele besætningen er taget til fange af en kult af tidligere skibsbrudne, der tilbedere en mystisk sol-dronning. Herfra går den farefulde mission for at redde hendes venner og komme væk fra øen, et projekt der viser sig at være noget nært umuligt. Her vil jeg stoppe historiefortællingen, for hvis der er noget der bærer et Tomb Raider spil er det historien – and what a story!
 
Historien er virkelig opslugende, og jeg har ikke været så oplslugt af et spil på denne måde siden jeg næsten var væk fra real life en måned på grund af Skyrim.
ANNONCE
Tomb Raider [Anmeldelse]
Lara er blevet den vildeste survivor, Bear Grylls kan godt gå hjem og lægge sig. Spillet byder på et nyt system, hvor man ”genbruger” dele man finder i efterladte kasser, på fjender, og i kister rundt omkring – det er så muligt at opgradere sine våben løbende med disse dele. Det giver en ekstra dimension til gameplayet at man selv kan vælge hvilket punkt man vild være vildest på igennem spillet, det skaber variation og appellerer til forskellige spillestile. Samtidig med våbenopgraderinger er der også Skill-points, der typisk bliver tildelt efter en fuldendt mission. Her kan man vælge at bruge sine point på overlevelsesfærdigheder, våbenfærdigheder, eller nærkampsfærdigheder.
 
Mit yndlingsvåben er hendes bue, det ultimative snigmordervåben – og hvis man bruger sine skillpoints rigtigt, kan man samle sine pile op igen efter et kill, ren Walking Dead!
 
Der er mere action over feltet i denne udgivelse i forhold til tidligere. Fjenderne er hyppigere og mere intelligente end vi har været vant til, det er en velkommen ændring, der gør det sjovere at bruge timer i spillet.
 
Tomb Raider introducerer også en multiplayer mode, men det er virkelig ikke noget at skrive hjem om. Det fungerer ikke særlig godt med spillets ellers udmærkede singleplayer mekanikker. Jeg har valgt at lade som om det ikke eksisterer og derfor påvirker det heller ikke min bedømmelse af selve Tomb Raider spillet.
 
Grafikken er der ikke en finger at sætte på, den virker så realistisk som det kan lade sig gøre på de konsoller vi har i dag, og i samspil med historien bliver man suget godt og grundigt ind i universet.
ANNONCE
Udgiver: Square Enix
Platforme: PC, Playstation 3 og Xbox 360
Genre: Action-adventure
Udgivelsesdato: 5. Marts 2013
Del

Seneste nyt

Annonce