Tønder Festival 2023 #1
Recap af de første to dage på Tønder Festival.
Dustbowl Revival. Foto: Michael Pallisgaard
Tønder Festival er, hvad Tønder Festival skal være. Et mekka for folk med hvide tennissokker i sandalerne, et Mekka for folk der nørder musik lavet på rigtige instrumenter, et Mekka for folk der for det meste forstår at holde deres kæft under koncerterne og et Mekka for folk der spiller banjo eller sækkepibe.
Igennem årene har Tønder Festival dog taget små skridt væk fra det gamle slidte renomé, som en festival for 80+, der i træsko danser rundt i en sagelig ølbrandert (for ikke at mærke gigtens hærgen) mens de messende reciterer Niels Hausgaard - og heldigvis for det.
I dag fremstår festivallen meget mere tidsrelevant. Meget mere strømlinet og ofte et sted, hvor man møder op helt uden forventninger, da de fleste navne på plakaten er totalt ukendte for menigmand, men efter fire dage på Tønders Dyrskueplads, vender man hjem til hverdagen med en playliste fyldt med ny inspiration.
Ingen roser uden torne, for de første to dage bød på talrige koncerter, som de færreste så til ende, ligesom der var koncerter, der var håbløst fejlplaceret på de forskellige scener festivalen byder på. SIdstnævnte kunne især ses, da Folkeklubben fredag kl. 17, tronede op på den mindste scene, Jam Teltet, som en solid surprise til gæsterne.
Overraskelsen lykkedes, for teltet var proppet, og bare et par meter ude på pladsen, kunne man intet høre, ud over en bas og Kjartans karakteristiske skrig, som intro til nummeret "Danmark". Her kan man tale om, at operationen var en succes, men patienten døde.
Af de mere succesfulde oplevelser kan torsdagens koncert med Buffalo Nichols i Telt 2, David Ramirez i Telt 1 og Adyn Townes ligeledes i Telt 2 nævnes. Adyn Townes formåede, alene bevæbnet med en guitar, at tryllebinde hele teltet i en sådan grad, at der selv på de aller bagerste rækker blev holdt kæft.
Som en lille fodnote skal det nævnes, at David Ramirez nok står som et af de største navne på dette års plakat, så hermed en slet skjult opfordring til at give ham et lyt.
Festivallens største scene, Open Air, har endnu til gode, at diske op med dén der koncert man huske, selv om Dustbowl Revival var tæt på, men mon ikke Shane Smith & The Saints kan rode bod på dette? Potentialet er der, for deres koncert om fredagen i Telt 1, rodede i den grad bod på et dagsprogram af det mere triste format.
