Connery

The Cabin in the Woods

Fabelagtig gyserkomedie fra mændene bag Cloverfield og The Avengers.

4 ud af 6 stjerner
Du tror du kender historien. Fem unge mennesker tager på weekendtur i en fjerntliggende hytte ude i skoven, for at drikke sig stive, ryge fede og dyrke uanstændigt meget sex. Det er præmissen i hundredvis af gyserfilm og vi ved allerede fra starten, at det ender i et kæmpemæssigt blodbad, hvor kun jomfruen med nød og næppe overlever massakren. Men forfatteren bag Cloverfield, Drew Goddard og instruktøren af den nye The Avengers film, Joss Whedon vender med The Cabin in the Woods op og ned på alle klichéerne og formår faktisk at skyde tiltrængt ny energi og en hel del originalitet i den gamle slasher genre.
ANNONCE
United International Pictures - The Cabin in the Woods United International Pictures
Det viser sig nemlig, at hytten er speciel designet, som var det selveste Big Brother huset på steroider. De 5 unge; Dana (Kristen Connolly), Curt (Chris Hemsworth), Jules (Anna Hutchison), Marty (Fran Kranz) og Holden (Jesse Williams), overvåges fra et toptunet kontrolrum, hvor der sidder to mystiske, ældre herre Sitterson (Richard Jenkins) og Hadley (Bradley Whitford) og styrer slagets gang. Objektet står klart; De fem unge ude i hytten skal dø på den mest pinefulde måde tænkeligt. Der er kun én regel.

De unge skal selv tage initiativet til at gå ned i hyttes uhyggelige kælder og vælge deres egen skæbne. Som i en twistet udgave af The Truman Show, kan Sitterson og Hadley derefter kontrollere alt lige fra temperaturen i skoven og månelyset, til de unges adfærd og seksuelle lyster. Hvis de unge skal have en chance for, at overleve deres livs mareridt, må de derfor bryde reglerne, narre deres kyniske ”dukkeførere” og i bogstaveligste forstand tænke ud af boksen.
ANNONCE
United International Pictures - The Cabin in the Woods United International Pictures
The Cabin in the Woods er thrills and chills fra start til slut. Filmen hylder 80’er klassikere som Evil Dead og Hellraiser, men twister halvvejs inde og bliver dermed sin egen originale historie, så du med garanti ikke kan gætte slutningen på forhånd. Normalt er jeg ikke voldsomt begejstret for ”sjove” gyserfilm og Joss Whedon og jeg har ikke den bedste track record. Således var jeg måske den eneste anmelder i Danmark (muligvis hele verdenen), der ikke brød mig om The Avengers. Derfor var mine forventninger til The Cabin in the Woods også virkeligt lave, men jeg skulle ikke mange minutter ind i filmen, før jeg var opslugt af dens univers.

Tilbage i midt 90’erne lavede nogle venner og jeg en lille gyserfilm kaldet Flænseren, som sjovt nok foregik i et sommerhus, ude i en skov, hvor fem unge mennesker blev slagtet én efter én. Vores film var klichéfyldt og ufrivillig komisk og vi lærte, at et godt gys ikke er så nemt at skabe, hvis man ikke ved, hvad man laver. Det ved de to ”dukkeførere” Goddard og Whedon, så man kan ikke andet end at læne sig tilbage med et stor bøtte popcorn og lade sig rive med af deres forrygende og frygtindgydende ruchebane tur. Men du skal altså ikke regne med at der kommer en 2’er. ’nough said…
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 100%
 
Teknisk information:
Original titel: The Cabin in the Woods
USA, 2011
Instruktør: Drew Goddard
Medv.: Kristen Connolly, Chris Hemsworth, Anna Hutchison, Fran Kranz, Jesse Williams, Richard Jenkins, Bradley Whitford, Brian White, Amy Acker og Jodelle Ferland
Genre: Gyser/Thriller/Komedie
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 95 min
Premiere dato: 10. maj 2012
Distributør: United International Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce