Connery

Tesla skruer godt ned for priser - igen!

Tesla er på banen med ny prisjustering!

Tesla er gået ind i den klassiske januar-kur, med et tilbud der er let at få øje på: Tesla Model Y kan nu bestilles til en pris på 344.990 kroner for en standardmodel. 

For godt et år siden smed Tesla en kæmpe bombe ind i elbilmaskineriet, da de nedsatte både Model 3 og Model Y, med hvad der svarer til i omegnen af 100.000 per model. Prisjusteringerne var med til at igangsætte en priskrig på elbiler, og var også medvirken til at gøre Model Y til den bedst sælgende elbil i Danmark i 2023. 

Siden da har Tesla også kørt skarpe tilbud på specifikke lagermodeller, men den nye prisnedsættelse undercutter altså disse priser og nedsætter den tidligere listepris for en nykonfigureret model med over 30.000 kroner. 

Prisen for en standard-version af Model Y var inden den 17. januar 2024 på 382.990 kroner, går man op i performance-modellerne hvor priserne er højere, er prisjusteringen også gældende her, 10%, med en mulig rabat på helt op til 50.000 kroner. 

ANNONCE

En svensknøgle i maskineriet hos de andre?

Teslas prisnedsættelser i 2023 fremprovokerede en del reaktioner i løbet af sidste år, for mens nogle af konkurrenterne startede ud med ikke at ville reagere, endte det med at langt størstedelen af de danske elbiler, der var på markedet, måtte nedjustere deres priser, enten i form af direkte prisnedsættelser eller forklædt som kampagner af den ene eller anden slags. 

At Tesla nu går ud med en ny 10% nedjustering i priserne, må være en kæp i hjulet hos de andre producenter. 

Justeringen kommer nemlig på et tidspunkt, hvor bilforhandlerne er i gang med at skyde deres januar-udsalg i gang. 

De mest markante kampagner inden Teslas justering er kommet fra Renault Megane E-tech, der har taget en prisjustering på godt 50.000 kroner, hvor den billigste 40 kWh model nu koster 264.990 kroner. 

MG var også tidligt ude med et januar-tilbud, der for deres MG4 Nordic Edition, betyder en prisjustering på 40.000 kroner, så den nu kan anskaffes for 199.999 kroner. 

Hvordan resten af markedet kommer til at reagere på endnu en prisbombe fra Tesla, bliver spændende at følge. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce