Connery

Rejsereportage: Turen går til Læsø

Et smut til øen i Kattegat!

I vores næste kapitel af ø-reportage i Danmark er turen kommet til Læsø. Den skønne ø, som ligger kilet ind mellem Frederikshavn og Göteborg i Kattegat.

Læsø er en relativ ung ø, der opstod i Kattegat for godt og vel 4-5000 år siden, men har allerede cementeret sig i historien med blandt andre gudemyter omkring Læsø værende tilholdssted for de nordiske guder i Vikingetiden til at være fundamentet for en række unikke historiske aspekter - såsom tangtage og saltsydning.

Jeg pakkede bilen og tog familien med på reportage, da øen er meget velegnet til børneferier med store naturområder og hyggelige aktiviteter for små og store.

ANNONCE
På ravjagt på Læsøs skønne strande. - Rejsereportage: Turen går til Læsø På ravjagt på Læsøs skønne strande.

Altmuligmandens ø

Øens størrelse er meget overskuelig, og du kan køre fra den ene ende af øen til den anden på godt og vel 20 minutter - men på trods af den kompakte størrelse, er øen fyldt med små finurlige oplevelser.

En af de interessante ting ved Læsø er, at de forskellige attraktioner og oplevelser på øen ofte ikke bare er én ting eller en gimmick - det er tit en potpourri af forskellige ting, man kan opleve det samme sted.

Øen emmer lidt af en altmuligmands-tankegang, hvor en café også lige er en dyrepark og måske samtidig også sælger garn. Det er en skøn og hyggelig tankegang, som gør, at man bruger længere tid ved de forskellige stops, og ikke bare har oplevet øen på én dag.

Du kan opleve wellness og psoriasis-behandlinger i en gammel kirke forvandlet til spa i Vesterø Havn, eller du kan tage på rideture på islandske heste i naturen - du kan finde rav ved de skønne vadehavsstrande langs nordsiden af øen og du cykle, fiske og vandre øen tyndt.

Herunder får du en oversigt over et udpluk af de spændende ting, vi har oplevet på øen, og som du bør skrive bag øret, næste gang du selv tager sejlturen til Læsø.

ANNONCE
Læsø Camping. - Rejsereportage: Turen går til Læsø Læsø Camping.

Læsø Camping

Vi blev indlogeret på Læsø Camping lidt uden for byen Vesterø Havn, hvor man finder en campingplads udover det sædvanlige - der er de klassiske remedier og omgivelser, som man kender, hvis man er rutineret i campinglivet.

Men som en ekstra krølle har de ligesom et hotel et stort udvalg af forskellige overnatningsmuligheder, som kan tilpasses til at imødekomme langt de fleste gæster - alt fra små spartanske hytter til luksus-hytter, der har stort set alt, hvad man ville forvente af et sommerhus.

ANNONCE
Excellent-hytterne.  - Rejsereportage: Turen går til Læsø Excellent-hytterne.

Vi fik muligheden for at prøve deres Excellent-hytter, som i camping-regi har skruet op for luksus-delen med alle remedier, man ville finde i et sommerhus.

Rummelig, velindrettet og utroligt hyggeligt.

Kilet ind i naturen med godt mellemrum til nabogæsterne og en masse gode faciliteter - en skøn naturvenlig legeplads med en masse spændende aktiviteter og en klassisk hoppepude, der vakte stor glæde hos børnene.

Den hyggeligste campingplads med masser af plads til at være sig selv, en del af fællesskabet og med rig mulighed for at slappe af i en lille lukket oase tæt på alt.

ANNONCE
Storhaven med fornem velkomst. - Rejsereportage: Turen går til Læsø Storhaven med fornem velkomst.

Storhaven

Storhaven er den skønneste oase på Læsø, som i al sin enkelthed er et familievenligt pusterum midt på øen med et gammelt gård-landskab fyldt med dyr og frodige omgivelser.

En nordisk oase med kanin-land, fritgående geder og får samt muligheden for at smage Læsø is - is, som de selv laver og blandt andet byder på sommerlige bærsmage og de mere nytænkende af slagsen.

Her snakker vi eksempelvis tang-is!

En is lavet på sukkertang lyder måske lidt vanvittigt, men kombinationen af den salte umami-smag og den fede, cremede og søde is fungerer faktisk rigtig godt.

ANNONCE
Tang-is! - Rejsereportage: Turen går til Læsø Tang-is!

Derudover kan man lige få toppet sin vaffelis med husets egen solbærsoftice - utrolig cremet, velbalanceret og en skøn mundfuld. Foruden spisemulighederne huser stedet også en gammel stald forvandlet til uldvare-mekka, lokale delikatesser, souvenirs og Læsø- og hav-relaterede råvarer.

Det er virkelig et sted, hvor man lige parkerer bilen, glemmer tiden og bare nyder øjeblikket og et pusterum - hele stedet emmer af en tidslomme, hvor man bare føler sig hjemme, kan snakke lidt med dyrene på gården og ellers bare smide stængerne op og nyde et koldt glas rabarber-sodavand eller en kæmpe is.

ANNONCE
Vesterø Deli på havnen. - Rejsereportage: Turen går til Læsø Vesterø Deli på havnen.

Vesterø Deli

Kigger man forbi Vesterø Havn, hvor færgen kommer ind, så har området en lille hyggelig getaway med små, lokale butikker og spisesteder med udsigt til et par flotte hoteller langs horisonten.

En af de mere interessante spisesteder er Vesterø Deli - helårsåbent og klar til at servicere dig med lokale, selvopfundne cocktails, snacks og skønne pizzaer.

Her kan man blandt andet få en skøn, skøn pizza med jomfruhummer, kål, dressing og basilikum, som indrammer øens smage og nuancer på en fantastisk måde. En havfrisk, sprød og lækker oplevelse, som både kan nydes ved havnekanten eller to-go.

Afslappet, hyggelig atmosfære med fokus på gode råvarer, fællesskab og en passion for de gode øjeblikke.

ANNONCE
Jomfruhummer-pizza og hjemmelavet kebab. - Rejsereportage: Turen går til Læsø Jomfruhummer-pizza og hjemmelavet kebab.
Den lokale fiskehandler. - Rejsereportage: Turen går til Læsø Den lokale fiskehandler.

Mortens Fiskehandel

En velkendt ting på mange af de danske øer er muligheden for at få pivfrisk fisk og en masse røgvarer - og her er Vesterø Havn ikke en undtagelse. Her kan man hoppe ind i butikken og få frisk fisk med hjem eller nyde en hjemmelavet fiskefrikadelle i solen på deres lille hyggelige havne-terrasse. Et skøn lille spot på havnen, som har styr på håndteringen af råvarerne, forståelse for at udnytte fiskens smag og en charmerende placering til gæster fra nær og fjern.

ANNONCE
Den hyggelige have hos Læsø Antik og Retro. - Rejsereportage: Turen går til Læsø Den hyggelige have hos Læsø Antik og Retro.

Læsø Antik og Retro

Her kommer vi til et af de punkter på listen, hvor man får en uventet pulje af forskellige ting samlet det samme sted.

Hos Antik og Retro finder man øens hyggeligste grillbar, hvor selve stedet er en petriskål af forskellige ting - dyrepark, legeplads, antikforretning og grill-café.

Et sjovt summasummarum af forskellige ting, som sørger for at dække de fleste målgrupper. Grillbaren serverer klassikere til både store og små med burgere, nuggets og fritter, hvor man også lige kan smage de lokale øl.

En hyggelig langstue indenfor med rummelighed samt en række små hyggelige borde ude i deres skønne gårdhave.

Dyreparken har alt fra kænguruer og kameler til alpaca og æsler, som man kan se i forlængelse af deres minigolfbane og hyggelige legeplads.

Det er et fantastisk oplagt sted at tage familien med, hvor der er aktiviteter og oplevelser for hele familien!

ANNONCE
Galloway-burger og lokal bryg. - Rejsereportage: Turen går til Læsø Galloway-burger og lokal bryg.
Læsø Salt. - Rejsereportage: Turen går til Læsø Læsø Salt.

Læsø Saltsyderi

Man kan ikke tage på Læsø uden at smutte forbi saltsyderiet, som for alvor har sat øen på det gastronomiske verdenskort. Læsø Saltsyderi ligger i den sydlige del af Læsø som et levende museum - du kan enten hoppe med på nogle af de skemalagte foredrag omkring stedet, eller blot opleve omgivelserne, processen og salt-magien på egen hånd indenfor åbningstiderne.

En skøn lille oase i naturen, hvor duften af saltsydningen spreder sig i luften, mens man kan gå fra første step til det endelige produkt i gårdbutikken - her kan man få Læsø salt i alskens størrelser og variationer med mulighed for at opleve nogle kreationer til både gastronomi og kropspleje, som er blevet beriget med den lokale salt.

Og hvis man timer det rigtigt og har vejrguderne på sin side - så kan man være heldig at komme med ud på Hornfiskrøn-øen, hvorfra de henter det rene saltvand til formålet.

ANNONCE
Saltsydning i aktion. - Rejsereportage: Turen går til Læsø Saltsydning i aktion.
En tur til Hornfiskrøn. - Rejsereportage: Turen går til Læsø En tur til Hornfiskrøn.

Traktor-bustur til Hornfiskrøn

Her har man mulighed for at hoppe med bag på en traktor ud til Rønnerne, som er et fredet naturområde spækket med spændende natur, fugle, utallige myreture og havfriske øjeblikke.

Det er en skøn lille køretur på to timer, hvor man får fortalt historien om stedet og hvordan det gennem tiden er blevet formet af natur, istid og vind og vejr. Vi formåede at få to børn til at klare hele turen uden brok, hvilket kan varmt anbefales - der sker faktisk ikke så meget på turen, men bare det at man kører gennem vandet og det skiftende landskab er meget fascinerende, og der er planlagt en masse stops på turen, så man lige kan strække benene og få set sig omkring.

En unik mulighed, som er afhængig af vind og vejr og afspejler en vigtig brik af Læsøs natur og historie!

ANNONCE
Hotel Strandgaarden. - Rejsereportage: Turen går til Læsø Hotel Strandgaarden.

Badehotel Strandgaarden + VesterVenner

Tager man en smutvej ned af en sidegade, når man kommer af færgen ved Vesterø Havn, finder man vej til et skønt lille badehotel. Det lille hyggelige badehotel huser 14 værelser og søger at skabe hjemlig hygge med et intimt univers med blot 100 meter til badestranden og et nyrenoveret udtryk over hele linjen.

I forlængelse af badehotellet finder man øens måske mest gourmet-venlige madoplevelse i forlængelse af VesterVenner - et rock-n-roll-madkoncept, hvor der bliver hygget og leget med måltiderne i en række forskellige konstellationer.

Blandt andet VesterØL-experience med sæson-dedikerede frokost- og aftenmenuer samt en række skiftende menu-koncepter, der popper op i tide og utide efter humør.

Et potent madunivers med enormt potentiale!

ANNONCE
De ikoniske tangtage på Læsø. - Rejsereportage: Turen går til Læsø De ikoniske tangtage på Læsø.

Tangtage og Læsø Tang

Tang spiller en vigtig rolle på Læsø - hvor man blandt andet kan opleve de lækreste råvarer med tang hos Læsø Tang. Her kan man komme med på en række aktiviteter og selv komme med ud og samle tang - eller bare kigge forbi den skønne gårdbutik med alskens råvarer med havets skønne tang.

Tangen er også brugt på en ret unik måde på øen - nemlig i form af tangtage! Man kender de klassiske stråtage, men der findes ingen andre steder i verden, som har disse unikke tagkonstruktioner.

Det ser enormt interessant ud, når man har dækket sit tag med ålegræs - det ligner nærmest en paddehat-hjelm på huset, som giver det et utroligt unikt særpræg.

Og så kan man tage tangtage-ruten på østsiden af øen, hvor man kan køre til de forskellige tangtage-huse, som pryder landskabet med en unik historie og et billedskønt udseende.

ANNONCE
Huset Palsgaard. - Rejsereportage: Turen går til Læsø Huset Palsgaard.

Huset Palsgaard og Østerby Bryghus

I forlængelse af hinanden kan man opleve øens bryggeri og en skøn delikatesseforretning og café på Østerby Havn. Østerby Bryghus er hvad man kalder et fantombryggeri - de udvikler og designer selv deres øl, men lejer sig ind hos andre bryggerier, når der skal trylles.

Bryggeriet byder på fem forskellige smage lige nu, som spænder over alt fra en underskøn Porse-øl med dyb, velafbalanceret porsesmag til en lækker en skøn læskende Honning-ale med Læsø-honning.

Et utrolig velafbalanceret bryggeri med store smage, sans for ingredienserne og sammensætningerne og med fokus på godt håndværk frem for kvantitet!

ANNONCE
Kartoffelmad med jomfruhummer og Læsø Salt. - Rejsereportage: Turen går til Læsø Kartoffelmad med jomfruhummer og Læsø Salt.

Huset Palsgård er en hyggelig og skøn butik og café, hvor man i forlængelse af lidt lokal shopping kan nyde lokale delikatesser og selvfølgelig Østerby Bryghus på hanerne.

Man kan sidde indenfor i forlængelse af butikken eller på deres skønne havne-terrasse. Her kan man nyde smørrebrød med blandt andet kartoffelmadder og jomfruhummer til en utrolig lækker lille sandwich med kulmule-creme. 

Et hyggeligt sted, hvor man kan få et lækkert pitstop på køreturen og opleve den hyggelige havn med vådt og tørt, der sidder lige i skabet.

ANNONCE
Creme brulée på Hotel Nygaard. - Rejsereportage: Turen går til Læsø Creme brulée på Hotel Nygaard.

Hotel Nygaard

Midt på øen finder man et hyggeligt hotel med moderne værelser i et traditionel, klassisk design. En lille naturoase af et hotel, der ligger utrolig centralt i forhold til køreafstand til alle attraktionerne og en dejlig afslappet og rolig placering.

Køkkenet byder på en skøn restaurant, som er værd enten at prøve, når du er indlogeret på hotellet eller bare kører forbi et dejlig, klassisk køkken, der værner om de franske traditioner med fokus på nordiske råvarer. Du kan læse hele anmeldelsen af restauranten lige her.

ANNONCE

Samlet set er Læsø en skøn destination i det danske ø-univers, som emmer af spændende tiltag, sjove aktiviteter for store og små og en unikhed med alt fra tangtage, saltsydning, altmuligmands-tankegang, som charmer på alle fronter.

Del

Seneste nyt

Annonce