Rejse-reportage: Vineventyr i Portugals Vinho Verde-region

I dag følger de fleste Vinho Verde-producenter ikke længere denne praksis, da den lette perlende effekt tilføjes ved kunstig kulsyretilsætning. De hvide Vinho Verde-vine er dominerende i regionen og er kendt for deres forfriskende karakter takket være deres naturlige syrlighed. Disse vine byder på frugtige og florale aromaer, der afhænger af druesorten.

De hvide vine er citron- eller halmfarvede, med en alkoholprocent på omkring 8,5-11%, og er fremstillet af lokale druesorter som Loureiro, Arinto, Trajadura, Avesso og Azal.

De røde og rosé Vinho Verde-vine er sjældnere end de hvide varianter, og det skyldes primært regionens klimatiske forhold. De relativt kølige temperaturer og den høje nedbørsmængde gør det vanskeligt for rødvinsdruerne at modnes fuldt ud. D De røde Vinho Verde-vine har typisk en rød farve og en frugtagtig smag med noter af peber, pæon og sur blomme. Rosévinene er også sjældne og byder på en let rosa eller intens farve samt en smag af røde bær.

Udover Vinho Verde er der en særlig perle, der fortjener opmærksomhed - Vinho Alvarinho. Denne vin er fremstillet af Alvarinho-druer fra den specifikke underregion Monção og Melgaço. Med en højere alkoholprocent (11,5-14%) og modne tropiske aromaer er Vinho Alvarinho en ægte fornøjelse for de mere krævende gane.

De røde Vinho Verde-vine er dybtrøde og tanninholdige og er hovedsageligt fremstillet af Vinhão, Borraçal og Amaral-druer. Rosévinene er utroligt friske og frugtagtige og laves typisk af Espadeiro og Padeiro-druer.

Vinho Verde vil gerne slå et slag for, at portugisiske vine skal udbredes til flere mennesker - og hvilken bedre måde at få budskabet ud, end at sende en håndfuld journalister og vin-connoisseurs på et eventyr i vinregionen?

Regionen byder ikke bare på spændende og anderledes vin-oplevelser, men også små, hyggelige byer, billedskønne omgivelser og en ægte sanselig forståelse for, hvordan den frodige natur og terroir kan have en kæmpe betydning for slutproduktet i flasken. Vil man opleve den portugisiske charme og hyggelige landlige idyl krydret med lidt storby uden for meget turisme?

Ja, det lyder jo næsten for godt til at være sandt, men denne summa summarum kan man finde i den hyggelige by Amarante. Med snoede gader, frodig natur omkring hele landsbyen og en krydsende flod i byens hjerte giver Amarante vibes af intimitet, uberørt portugisisk charme og et snert af en detour fra alfarsvejen.

Man kan lige få overblikket over byen fra den historiske bro Skt. Gonçalo, mens bymidten byder på alskens gastronomiske spisesteder og små lokale shoppingmuligheder i alt fra smykker til frugt og grønt. Køkkenet bærer præg af den portugisiske spise, Bacalao, som med sine salte, fermenterede nuancer går særdeles godt sammen med regionens syreholdige og sprøde hvidvine.

Under vores roadtrip i det billedskønne Vinho Verde blev vi indlogeret en række forskellige steder - de fleste nætter tilbragte vi på Sheraton porto hotel & spa, og kender man bare lidt til Marriots 5-stjernede Sheraton-hoteller, så er der ikke meget at sætte en finger på - store, voluminøse værelser med en god seng, velindrettet til både afslapning og lidt computer-arbejde mellem vinbesøgende samt et heftigt badekar til at afrunde dagen med efter en svømmetur i vinglassene.

En af nætterne fik vi også mulighed for at overnatte på Ribeiro Collection, som var et hyggeligt lille hotel klods op af floden i byen Arcos de Valdevez. En romantisk lille landsby med landlig idyl, plads til afslapning og et perfekt pitstop i et roligt landområde mellem de forskellige vingårde.

Derudover tog vi selvfølgelig en lille smuttur rundt i Portos ikoniske omgivelser med snoede gader, stejle gåture og storslåede bygningsværker og attraktioner omkring floden Douro. Med en halvhidsig TukTuk-tur med en danskerglad-chauffør fik vi et halsbrækkende lynkursus i Portos små hyggelige gader, mens vi tog den lidt mere med ro til en vinmiddag hos Genuino - lækre, små retter med alt fra blæksprutte og kroketter til Tomat-versionen af Vitello-tonnato fik vi afrundet turen med manér.

Herunder har jeg oplistet de vingårde vi besøgte og beskrevet, hvad man kan opleve hos dem - alt fra hvad vi fik i glasset til området, naturen og deres særpræg i landskabet.

Quinta de Lourosa

Et af de første pitstops på vores rundtur i Vinho Verde var hos Quinta de Lourosa, som efter en bustur i bagende hede faldt på et tørt sted med bare tæer i deres oase-lignende have med en lille skjult pool midt i vinmarkerne med loungestole og nedkølet hvidvin. Her fik vi lige introduceret den fugtige varme i Portugal akkompagneret af en mousserende vin i den højere ende af syren end normalt, potent og tør - Quinta de Lourosa Bruto Branco - men solid til en lille aperitif.

Selve bygningen på vingården var indsvøbt i romantiske blomster og planter, der gjorde det til en eventyrlig lille gårdhave med hængekøjer og sydlig loungestemning, hvor tiden bare går lidt langsommere og man rigtig kan komme i zen-stemning.

Vinene blev nydt i centrum af deres hyggelige vingård, hvor der blev serveret lupin-hummus, ricotta, oliventapanade og brød som snacks efterfulgt af blandt andet den skønneste tomatsalat med deres egne gigantiske halvkilos tomater samt en skøn dessert i form af små glas med rødvin-sorbet, frisk frugt og en cremet flan.

Et skønt, hyggeligt sted med højt til loftet, hjemmelavet mad og afslappet stemning til folk, der har lyst til at opleve en vingård og samtidig slappe af, drikke vin i det helt rigtige tempo og bare slentre rundt i vinmarkerne og hoppe i poolen for at køle ned.

Det minder lidt om en slags agriturismo-spot, hvor man lige får hele produktionsuniverset med i pakken samtidig med, at man kan kombinere det med daseferie. Generelt er mange af de vine, vi fik serveret hos Quinta de Lourosa parfumeret, af og til fadfulde hvidvine, smæk på nuancerne og en del syre.

Et spændende vinunivers med masser af potentiale.

Quinta da Lixa Monverde Wine Experience

Er man til en full circle-vinoplevelse, skal man tage turen til Quinta da Lixa, som har bundet deres vingård op som en oplevelse, der går under navnet Monverde Wine Experience. Her kan man bo på vingården i små, lækre minimalistiske luksushytter midt i virvaret af vinmarker og smukke udsigter, samt nyde et godt glas vin på terrassen eller i poolen.

Stedet rummer enormt stort potentiale for vin-turisme, hvor man kan skræddersy en pakkeoplevelse med overnatning, smagninger og ikke mindst en middag i deres skønne restaurant, der mere eller mindre tilbyder panorama-udsigt udover de frodige marker i området.

Restauranten er en rustik portugisisk stil med opskaleret bistro-fornemmelser, hvor man får retter skræddersyet til de forskellige vine - og ikke omvendt. Restauranten er på mange punkter lidt en usleben diamant, som kaster mange bolde i luften - dem som rammer rent i nettet er deres wine-pairing-teknikker og små finurlige detaljer på retterne.

Eksempelvis deres lille take på en lava cake med filodej med græskar-sandkage, som smagte absurd godt og havde en konsistens, jeg drømmer mig tilbage til.

Glassene blev fyldt med friske, citrus-fyldige vine med god syre, dog let drikkelige uden så meget overvældende dybde eller spark på eftersmagen - eksempelvis deres Espumante Bruto-rosé, der egnede sig særdeles godt med sit syreniveau og mineralitet til fedmefyldt kammusling med sprøde bobler og en afrundet finish.

Eller deres Reserva Alvarinho, som med sin fadmefulde dybde og lette citrusnoter med bitter finish egnede sig særdeles godt til deres sødlige, fedmefulde braiserede andeservering med svampe.

Spændende, smagfulde og velbalancerede vine, som balancerer meget i en fin synergi mellem de tropiske noter og lime-grape-nuancer.

Quinta das Arcas

Næste stop blev hos Quinta das Arcas, som er en af de vingårde, som er i gang med at bevæge sig mod mere bæredygtige vine og økologiske produkter. For bedst muligt at opleve de imponerende og vidtrækkende vinmarker hos Quinta Das Arcas, som kan prale af op til 1 kilometers sammenhængende vinmarker, tog vi husets Jeeps og kørte rundt i vinmarkerne for at få en fornemmelse af de små, spirende druer og det storslåede landskab.

Sortimentet har meget fokus på en sjov lille ‘gimmick’ eller detalje, som gennemsyrer flere af traditionerne hos Vinho Verde - nemlig at man tilføjer en lille, lille portion kulsyre til hvidvinene, som giver dem let sprødhed og en forfriskende undertone. Det er noget, de selv understreger er uhyre populært hos deres kunder over hele verden - netop fordi det i flere af deres produkter resulterer i sprøde, læskende og let drikkelige vine med let syre, kort finish, som egner sig til et bredt publikum.

Eksempelvis deres syreholdige Arca Nova lavet på Loureiro-druen - sprød, let sødme, sprudlende og god mundfølelse. Eller måske deres Alvarinho Reserva, som holder en interessant og smagfuld balance mellem høj syre og eksotiske frugter.

Quinta da Aveleda

Det mest eventyrlige sted på hele turen dukkede op, da vi parkerede bussen med Quinta da Aveleda, hvor vi ved indgangspartiet til området og bygningerne blev mødt af frodige, farverige ranker af blomster, planter og træer så langt øjet rækker - og går man skridtet videre ind i på gården dukker der en overdådig Aveleda-have op, som nærmest er en attraktion i sig selv.

Lokale planter, flere hundrede år gamle træer, oaser, skovhytter og alle mulige flora og fauna - den perfekte oase i Vinho Verde-regionen, hvor vi i løbet af en formiddag fik prøvesmagt et bredt sortiment af husets vine.

Man kan som turist være heldig at opleve Quinta da Aveleda, men man skal sørge for at booke det på forhånd inden sin afrejse - netop fordi at ejerne af ejendommen, vingården og den frodige have vil bevare stedets originale æstetik, afslappede tilgang og oase-lignende mentalitet.

Derfor undgår de store flokke af turister og holder deres ture på et fåtal men med fokus på mere skræddersyede oplevelser - alt fra vinsmagning i mini-gårdhaven med udsigt til vinmarkerne eller en middag i det grønne.

Vingården har et stort udvalg med høj og mellemprisklasse - gældende for mange af flaskerne var en rød tråd af en fin håndtering af Alvarinho-druen med en masse tropiske frugter i næsen og en balanceret, syreholdig mundfølelse der blev varieret alt fra sprød, tør og læskende til de mere parfumerede og sødmefulde noter i deres udvalg.

Især deres Casal Garcia bed jeg mærke i som en særdeles god sød hvidvin - noget nær perfekt balance på sødmen, som aldrig kammer over, men forbliver frisk og læskende i munden. Den kunne man drikke litervis af!

Frokosten blev nydt som en picnic med lokale lækkerier på tæppet midt i Quinta da Aveleda Garden i selskab med fritgående påfugle og fuglefløjt i luften.

Dernæst en rundtur i vinlageret med velduftende tønder, der langsomt men påpasseligt afgiver deres angel share til heldige forbipasserende - og fun fact: så er der et utal af edderkopper i det naturligt afkølede vinrum, som spiser de insekter, der ellers kunne finde på at gnave i tøndetræet.

Quinta da Raza

Mere eller mindre i hjertet af Vinho Verde-regionen finder vi Quinta da Raza, som ligger på en skråning med den flotteste udsigt udover både vinmarker og bjerglandskaber, mens man kan sidde i deres afkølede vinsmagningslokale og nyde omgivelserne. En sofistikeret, stilren og meget moderne vingård, hvor der bliver kræset om gæsterne med charcuterie, oste og en lille fræk kiks med sardiner på toppen.

På vinfronten kom vi nok igennem intet mindre end 13-15 forskellige slags - Raza er nemlig en meget eksperimenterende vingård, der prøver kræfter med vintyper uden for normen og forsøger at følge hypen med alt fra orange-vin til farverige naturvin. De har mange af de samme tropiske noter i hvidvinen, men bidrager med nogle ret funky smage og innovative kreationer - man bed især mærke i deres Raza Pet-Nat naturvin, som med sin naturlige gærproces får en spændende synergi mellem blomsterduft og eksotiske frugter med en let tåget udseende og en dyb, liv livlig syre.

Et skønt sted både at få udvidet sin viden om portugisiske vine, men også vine og vintyper generelt.

Quinta do Ameal

Efter en lang dag på farten afsluttede vi en aften hos Quinta do Ameal, en skøn, landlig oase tæt på en lille flod med frodige blomster, skove og natur så langt øjet rækker. Her snakker vi en vingård og et område, der for alvor får det til at kilde i tæerne efter at droppe sit job, sælge huset og flytte til en afsides vingård og bare leve i et med naturen a la A Good Year med Russell Crowe.

Vi fik lov til at se solnedgangen gå ned i vinmarkerne, mens vi gik en salig aftentur i området og fik et indblik i, hvordan vingården eksperimenterer med forskellige opbevaringsløsninger for deres vine - alt fra granit-æg til et nyt tiltag med glas-opbevaring. Turen blev afsluttet med en smagning sammen med en hyggelig, hjemlig servering af Bacalao med grøn salat, bønner og en cremet, smagfuld crema de leche til dessert.

En af de mest interessante vine var en Branco på Loureiro-druen - frugtig, god synergi mellem syre og mineralitet og så er den vedholdende i eftersmagen af de eksotiske frugter. Den er ikke så potent, men frisk, let drikkelig og læner sig op af ananas på sødmefronten.

Quinta de Soalheiro

Tredjegenerations vingård med fokus på både vine og hjemmedyrkede teblandinger, som bugner af friske urter, smagfulde bryg og masser af terroir-kærlighed. Her kan man få en gåtur i en lille landsby, hvor vinrankerne er plantet i udkanten og danner et nærmest overhængende tag af grønne druer og blade.

Her kræser de både om gæsterne såvel som arbejderne, som kan hoppe i den lille, hyggelige pool i bjergskråningen, som har udsigt til de storslåede bjerge over grænsen til Spanien. I vinhuset har man mulighed for at få en historisk gennemgang af deres forskellige etiketter gennem tiden og opleve, hvordan de har udviklet sig som vingård - de har også en interaktiv model i foyeren, som kan tage dig igennem de vigtigste grundsten i territoriet på stedet og hvilken betydning det har for deres sluitprodukt.

Endeligt kan man prøvesmage vinene i toppen af deres bygning, hvor man har den flotteste udsigt udover landskabet og Spanien på den anden side af floden - her fik vi serveret lækre lokale delikatesser - blandt andet en urtesmør lavet med citronmelisse, gedeost og lækker charcuterie med blodpølse og forskellige grillede pølser lavet på den portugisiske gris, Bísaro.

Heriblandt en meget fedmefuld, cremet pølse, der mest af alt kunne beskrives som pulled pork i en pølsetarm - sexet lyder det ikke, men hvor det smagte!

På vinfronten kom vi meget af vinkortet igennem - blandt andet et par unikke vintage Alvarinho Reserva fra 2019-2020, som havde cremethed, fadmefuld dybde, få mineralske noter og masser af tropefrugt - derudover også sæsonens Alvarinho, som er en sødlig balance med frisk syre, der udmunder en en frugtig, tør vin med en intens farve og citrus-nuancer.

Samlet set er Vinho Verde en vinregion sprængfyldt med smagsnuancer, kulturelle oplevelser og frodig natur, der gør området til det perfekte sted for turisme med vin som rød tråd.

Eventyrlige omgivelser, skønt klima med masser af sol og bjerglandskaber samt en sans for let drikkelige, frugtige og behagelige vine velegnet til solrige dage gør Vinho Verde til en region man både ønsker at nyde på rundtur i det portugisiske landskab såvel som hjemme i stuerne med det danske af og til tvivlsomme vejr med minder om en roadtrip i Vinho Verde.