Ratchet & Clank lader op til storslået PS5-debut
Se de nye klip fra Ratchet & Clank: Rift Apart
Efter Crash Bandicoot har skiftet hænder og er blevet tilgængelig på flere platforme, er Ratchet og Clank vel efterhånden de mest kendte, semi-nuttede maskotter for PlayStation - altså lige foruden SackBoy fra LittelBigPlanet - og makkerparret er næsten klar til deres debut på PlayStation 5.
Ratchet & Clank: Rift Apart blev afsløret i forbindelse med afsløringen af de mange kommende PS5-titler sidste år, og det nye spil udkommer den 11. juni.
Det kommende spil lader til at bygge videre på den fantastiske grafik der blev lagt for dagen i PS4-sfot rebootet "Ratchet and Clank", men Rift Apart, der er designet til PlayStation 5, udnytter den nye teknologi til at kunne arbejde med meget større verdener og game maps uden loadingtider - takket være den lynhurtige harddisk-teknologi i PS5.
Sony har løbende afsløret små bidder af det kommende platformspil, der populært har fået betegnelsen "Heck shooter", en børnevenlig udgave af hell shooter-genren.
Den seneste nyhed er et dyk ned i historien til det kommende spil. I Rift Apart skal makkerparret prøves af i en verden der arbejder med en slags ormehuller, der skifter mellem forskellige verdener, på en mere dynamisk måde end de tidligere planetrejser. Og det ser faktisk rigtig lovende ud: