Connery

Orgi-E - Klamfyr [Musik]

Orgi-Es alterego Klamfyr smider sit første solo-album på gaden

5 ud af 6 stjerner
Gaffa.dk - Orgi-E - Klamfyr [Musik] Gaffa.dk
Orgi-E går solo med sit alterego Klamfyr og gør det godt. Tolv numre indeholder pladen og folk som Bai-D, Marwan og Jooks gæster.

Før pladen udkom, sendte Klamfyr et par singler på gaden i form af "Singlep*k" og "City2musik". Begge numre mindede os om det gode gamle Suspekt og især "Singlep*k" var fjollet, men alligevel med vanlig Suspekt-kant.

City2musik, der omhandler opvæksten i Albertslund, var mere en skildring af samfundet på den måde, som kun drengene fra Tabu Records kan gøre det. Seriøs, men med en retorik, som kan få selv politikernes tunger til at slå knuder.

Det var singlerne, men hvad med resten?
ANNONCE
Klamfyr @ Facebook - Orgi-E - Klamfyr [Musik] Klamfyr @ Facebook
Trackliste
01. Kommer snigende ind (Klamfyr Pt. 2)
02. Gul feber
03. Blinkende lygter featuring Xander
04. Få dine pistoler frem featuring Marwan
05. Singlepik
06. Respiration
07. River jern
08. Moderne sigøjner
09. Mand 2.0 featuring Jooks
10. Milf featuring Bjarke Winter
11. City2musik #hva glor du på
12. Hold dig stærk featuring Bai-d & Wafande

Udgivelsesdato: 17.09.12
ANNONCE
Klamfyr @ Facebook - Orgi-E - Klamfyr [Musik] Klamfyr @ Facebook
Som den skarpe observatør allerede har spottet, er det en broget flok den kære Orgi-E hiver med på sin plade. Wafande, Jooks og sågar Xander gæsteoptræder.

Det er set tidligere hos Suspekt, at personager som Tina Dickow har været featured, hvilket fungerede utroligt godt, men hvor Wafande kan gå an, er Xander decideret et flop. "Blinkende lygter" er som sådan et godt nummer, men det falder udenfor pladens øvrige, hvilket især Xander bidrager til. Det er en decideret ballade, og det holder ikke helt vand.

Derimod fungerer folk som Marwan, Bai-D og specielt Jooks rigtig godt. Bjarke Winter er et sjovt indspark på "Milf", der dog ikke holder samme standard som resten af pladens numre.
ANNONCE
Aproposmagazine.dk - Orgi-E - Klamfyr [Musik] Aproposmagazine.dk
"Klamfyr" overrasker positivt. Forventningen om en række numre som "Singlep*k" og som sådan også "Alle dem jeg kender" blev gjort til skamme, da Cd'en også indeholder eftertænksomme numre om samfundet, platte referencer til asiatere og lækre mødre og fest-sange, der bare skriger efter en ekstra omgang Jägerbombs!

Alligevel fortjener pladen ikke topkarakter, medmindre du er inkarneret Orgi-E-fan. Sangene er varierede, produktionsstandarden høj og beats'ne tunge, men der mangler bare noget. Umiddelbart minder Cd'en mig om en blanding mellem Selvmord og Suspekt med gode elementer fra begge lejre, og så alligevel ikke.

I modsætning til Orgi-E selv, gør Cd'en ikke umiddelbart "damerne glade", men smid den på stereo'en og fyr op for en gedigen bytur! Så må I gøre en pige til en kvinde senere.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce