Nikolaj Astrup [Ugens Profil]

"Min største drøm da jeg var barn var at blive professionel cykelrytter. Det var jeg virkelig dårlig til!"



28. oktober, 2015 - kl. 16:15
Forfatter: Mikkel M. Vermeulen


Synes godt om Connery.dk

Del artiklen

Denne uge skal vi til en ikke nærmere defineret destination, eller – ikke helt men næsten. På tidspunktet for interviewet befandt manden sig i bjergområderne uden for Barcelona. Ugens Profil hedder Nikolaj Astrup Madsen. Han er en såkaldt digital nomade, der lever af at arrangere netværksrejser over hele verden. 

Hvem, hvad, hvor?

Jeg hedder Nikolaj Astrup, jeg er 29 år gammel, og jeg elsker at rejse.

Det at jeg elsker at rejse, har jeg gennem de sidste år, valgt at bygge en virksomhed op på. Jeg prøver at bygge den op om et produkt, jeg virkelig selv har brug for. Virksomheden hedder Refuga, og produktet er netværks/virksomheds/oplevelses-rejser. En virksomhed der kan drives, fra hvor jeg end befinder mig. (red. mere om det senere)

Hvad var din største drøm da du var barn?

Min største drøm da jeg var barn var at blive professionel cykelrytter. Det var jeg virkelig dårlig til!

Jeg gik til cykling i en del år og startede da jeg var ret ung, men jeg tror, at jeg synes noget af det der var fedest dengang, var hele stemningen. Det var cykeltøjet og cyklerne, og det der med at kunne sige man gik til dét. Jeg var bare ikke særligt god til det, hvert løb endte jeg med at blive indhentet en runde… Jeg blev ved med at gå til cykling i en del år. Det var superfedt, fordi det var sjovt.

Det har altid været en drøm for mig at lave noget stort, på en måde hvor jeg kan have det sjovt samtidig. 

Beskriv den seneste ting du har købt, hvad har det gjort for dig?

Jeg betegner mig sådan set som minimalist. Jeg er forholdsvis ligeglad med at eje ting, og jeg gør en dyd ud af at begrænse mig. Min kæreste og jeg ejer en lejlighed i København, men for det første er den ret lille – så der ikke er plads til mange ting, og for det andet fremlejer vi den, så den ikke tvinger os til at blive et enkelt sted. Jeg rejser meget gerne. Sidste år da vi boede i Barcelona i 5 måneder, havde jeg kun de ting der kunne være i min rygsæk. Jeg kan godt lide at have få ting, men gode ting.

Men.. Det er sjovt at du lige spørger, for det seneste jeg har anskaffet mig, er en ting der strider ret meget mod den minimalistiske tankegang. Jeg har nemlig lige købt mig en lille bil. Det er en lille Mercedes.

Der er selvfølgelig en god grund til det. Vi rejser meget rundt i Europa, og jeg synes det at have en bil, er forbundet med en masse frihed – men samtidigt er det også en økonomisk større post. Min idé er at have denne bil i et par år, og prøve det, nu hvor det passer ind. På sigt forestiller jeg mig at vi kommer til at bo i en storby, og måske får vi nogle børn. Hvis det er tilfældet vil bilen nok være mere besværlig en praktisk, så derfor har jeg undet mig selv at have den i nogle år.

Men hvad er det for en ’lille’ Mercedes, Nikolaj?

Det er en Mercedes A-klasse, så jeg synes ikke jeg har flottet mig kæmpestort – men det er en super lækker bil at køre, og så igen, synes jeg at friheden ved at have en bil, er fantastisk. Den er selvfølgelig leaset, og så slipper jeg for at skulle tænke meget på udgifter til reparationer, service og så videre. På samme tid har jeg så heller ikke de store bekymringer, hvis bilen pludselig bryder sammen mens vi er på vej rundt i Europa – så kan jeg bare få den afsted mod nærmeste værksted, og ellers rejse videre på anden måde. Jeg vil hellere end gerne betale ekstra penge, for at slippe for besvær. 

Hvad er dine styrker?

Jeg mener selv at jeg har to helt klare styrker. Er mere bevidst om de ting jeg ikke er så god til, for dem vil jeg gerne forbedre.

Men.

Jeg er god til at blive ved.

Det kan godt være, at jeg gennem min iværksætter-karriere har haft gang i lidt for mange ting, og opgivet andre ting lidt for hurtigt, men jeg er meget stolt af, at jeg igennem rigtig mange år, er blevet ved med at lave projekter. Jeg har flere gange haft gode chancer for at få solide gode jobs, og den sikkerhed der følger med, på baggrund af de projekter jeg har lavet.

Den anden ting er lidt mere fluffy. Men jeg er forholdsvis god til at være kreativ i forhold til at tænke koncepter, vinkler og branding. Jeg laver ofte ting, som andre ikke lige ville kaste sig ud i. Af og til kan jeg dog godt blive lidt for god til at være kreativ, og få lavet et koncept, jeg kun selv synes er VIRKELIG FEDT.

Jeg er sådan en typisk iværksætter, der ved lidt om mange ting. Jeg vil ikke kalde mig specialist inden for noget. Jeg kan som oftest holde til at sætte mig 80 % ind i ting, men for at nå de 100, skal jeg have hjælp fra andre. 

Hvad er din dårligste vane?

Det er lige med at finde hvilken en der skal vælges… Min største udfordring er at fastholde fokus. Hvis jeg kigger tilbage på de sidste 10 år, har jeg tit stået uden særligt mange penge, og så har der måske været en forhindring, der har fået mig til at skifte fokus.

I de ting jeg ikke har haft gennemført succes med, har grunden aldrig været at jeg er blevet snydt, eller finanskrise eller andet i den stil. Jeg har aldrig kunnet pege på andre en mig selv, og når det er gået skidt, har det hovedsageligt været på grund af fokus.

Man knokler og knokler i lang tid, og hvis man giver op når man føler evigheden, er der måske kun et kvarter til det næste gennembrud.

Jeg tror det har været et problem for mig, ikke så meget fordi jeg har givet op, fordi nogle ting har været lort, men simpelthen fordi der har været så mange fede ting man kunne gøre. Hele mit liv har jeg kørt flere projekter på samme tid. Det har været en forhindring, for at kunne lykkedes med ting. De seneste par år har jeg været meget opmærksom på det. Derfor har jeg valgt at fokusere på min klare førsteprioritet. Jeg vil gerne rejse, jeg vil også gerne dyrke sport. Det er to tidskrævende ting at skulle klare, samtidig med at drive firma.

Min virksomheds primære fokus er rejser, og derfor bliver det min første prioritet. Så må sporten udforskes i et lidt langsommere tempo.  
 

Hvem ser du op til?

Det er et godt spørgsmål, for jeg har aldrig haft idoler i den gængse forstand.

Nogen af dem jeg ser mest op til, har været mennesker jeg har mødt gennem sport. Nogen der har været gode til det de gør fagligt, og samtidigt været ekstremt bevidste om hvordan de hele tiden bliver bedre, og hvordan man har god balance i livet. Der er to mænd jeg har lært meget af – de er lige omkring de 40 år, og altså lidt ældre end mig. De har lært mig meget om at være i balance, og om at tro på sig selv.

Den ene er tidligere rapper, og arbejder nu som konsulent. Den anden er uddannet folkeskolelærer.

Begge lever liv der er langt fra mit, men måske er det forskelligheden der har lært mig så meget. Det er lidt svært at sætte ord på, men det er noget med deres væremåde, og så måden de har valgt at tackle nogle krisepunkter i deres liv. Nogle af de ting jeg oplever nu, er måske noget de på en eller anden måde har gennemgået 10 år tidligere, men de har samtidig taget mig ind, og betragter mig som en der er på lige fod. Det har jeg lært sindssygt meget af.

Generelt forsøger jeg at opsøge nye venner og bekendte, ret bredt. Der er ingen der siger, at dem man har gået i gymnasiet med, nødvendigvis er dem der bliver dine bedste livsvenner. 

Hvad er dit arbejdsmæssige fokus for tiden?

Refuga er mit helt store fokus. Vi arrangerer rejser for iværksættere og ledere, både for danskere og for et internationalt segment. Jeg har ikke et fysisk kontor, og kan tage på arbejde rundt omkring i verden. Der er heller ikke nogen ansatte der har en fysisk tilknytning – det hele er remote.

Lige nu arbejder jeg meget på at sætte ting i system, og på at gøre konceptet skalerbart. Det giver mig mere frihed i mit arbejde, og mulighed for at gøre det bedre. 

"Min største udfordring er at fastholde fokus." Foto: Privat

Hvor er du om tre år?

Det er jo rimeligt nemt at svare på synes jeg. Rent geografisk aner jeg ikke hvor jeg er. Men jeg har sat en række mål for min virksomhed til 2018, og jeg håber på at blive ved med at kunne holde mit fokus frem til da. Det handler ikke kun om resultaterne, men også om den store personlige succes, i at kunne holde mit fokus så langt frem.

Jeg kunne forestille mig, at min kæreste og jeg til den tid ved mere om hvor vi skal slå os ned på den lange bane, men jeg er faktisk usikker på hvilket setup det bliver. Jeg tror ikke at det nødvendigvis vil blive i Danmark, sådan som det ser ud lige nu. Men planer er jo kun en rettesnor.
 

Hvad er din største drøm?

Jeg har selvfølgelig nogle mål med firmaet og hvad jeg gerne vil. Men jeg vil gerne rejse ekstremt meget. Når man som jeg er 29 år, og har en kæreste som gennem mange år, så kommer der et tidspunkt hvor man gerne vil have børn. Jeg kan godt afsløre, at det også er noget jeg kan frygte lidt, men det er nok meget normalt.

Det er frygten for at skulle give afkald på nogle drømme, man altid har haft. Jeg har altid været lidt imod den der helt traditionelle måde at leve på, men jeg kunne godt forestille mig, at det pludselig er den måde man får lyst til at leve på.

Jeg håber at jeg kan få opbygget et liv, hvor der er balance i tingene, og hvor jeg kan være forholdsvis fri, og have mulighed for at tage min familie under armen, og så bare tage derhen, hvor lysten bringer os.

Mit livsmål må være det med altid at blive ved. Hvis jeg skal sidde som pensionist, og af og til kigge tilbage – så vil jeg gerne kunne kigge tilbage på alle de rejser jeg har haft, og samtidigt at have bygget noget solidt op.

Det er klart at man ikke bygger sådan noget som Facebook, hvis man lever på den måde jeg gør. Man kan ikke få 100% af alt, men hvis jeg måske kan få 80% af begge verdener, så vil det stadig være 160 % i stedet for 100 % - Det er min forhåbning på den lange bane.  

Lige her på falderebet, vil jeg gerne høre om du har en anbefaling til dem der læser med. Det kunne være en oplevelse af en slags?

Jeg vil gerne give et råd: Bare en gang i dit liv, skal du prøve at bestige et bjerg. Og med at bestige et bjerg, så mener jeg et rigtigt bjerg!

En bjergbestigning af den slags som man skal træne op til. Den slags man skal rejse til et andet land for, og hvor man kommer så højt op at man mærker højdepåvirkningen, og bare kører i et med omgivelserne.

Det har været helt fantastisk for mig at gøre. Det er en oplevelse man kan dele med flere mennesker, en måde at opleve naturen på, og en enorm udfordring. Man bryder totalt fri af alt det med mobiler og computere, alt hvad der forstyrrer i hverdagen. Det eneste man koncentrerer sig om når man bestiger et bjerg, er at drikke nok, spise nok, hvile nok og så i øvrigt sørge for at sætte den ene fod foran den anden.

Jeg har haft et par af de ture, og hver eneste af dem, er nogen jeg vil huske resten af mine dage. Alle kan skubbe deres grænser, og alle kan have brug for at komme ud i naturen.

Medmindre man dør på det bjerg, så tror jeg aldrig at man vil fortryde at have gjort det. 

 

Nikolaj Astrup

Digital nomade/iværksætter, 29 år, grundlægger af Refuga.com

Hvis du har mod på mere, blogger Nikolaj om sit digitale liv på Nikolajastrup.dk - Fra tid til anden.

Hvis du vil se flere billeder fra Nikolajs rejser, kan du tjekke hans Instagram: @Nikolajastrup

Nikolaj og kæresten Michelle, på vej mod Kilimanjaros top. Foto: Privat
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Mikkel M. VermeulenFølg på:FacebookInstagram

Kontakt: mmv@connery.dk

Mikkel er redaktør på Connery. Hans ypperste mål er at leve, af at have det sjovt, og at have det sjovt mens han lever. + øl.

[...læs mere]

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om connery.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen