Connery

Need for Speed Unbound afslører nye gamle biler i gameplay trailer

Et samarbejde med streetwearmærket Palace er i kortene

Den kommende installation i racingfranchiset Need for Speed blev trukket ud af hatten af EA tilbage i september - og Need for Speed Unbound er klar til gamere allerede december i år. 

Derfor er der fuld tryk på fremvisningerne af det nye spil - der i højere grad end tidligere bygger på samarbejder med både kunstnere og andre brands. 

Det kommende Need for Speed-spil repræsenterer et nyt stilmæssigt take for racingspillet - og mens streetracing og en trang til at stikke af fra politiet stadig dominerer, er der også andre tråde der trækkes i. 

Blandt andet har rapperen A$AP Rocky været involveret som konsulent på spillet - og han optræder også i selve universet. Og så er det legendariske streetwear-mærke Palace Skateboards involveret. 

Palace har gennem årene haft for vane at style en række legendariske retrobiler i deres mærke, og den kærlighed som mærket har for streetracing-subkulturen, trækkes nu ind i gaminguniverset. 

Hvordan? Jo, Need for Speed Unbound bliver selvfølgelig tilgængelig i specialversioner med mere ingame-content, og her er man på banen med en Need for Speed Unbound Palace Edition

Palace-udgaven af det kommende spil byder på en række custom-biler med Palace-branding heriblandt en VW Golf GTI fra 1976 og en BMW M3 fra 1988. Desuden får spillere der køber ind i Palace-udgaven mulighed for at udstyre deres in-game avatars med 20 forskellige stykker Palace-tøj, der er blevet hentet ind i spillet fra den virkelige verden. 

Need for Speed Unbound lander på PlayStation, Xbox og PC den 29. november 2022. 

Se traileren for Palace Edition her: 

ANNONCE
NFS Unbound - Palace Edition
Del

Seneste nyt