Min [Fiktive] Undercover Mission På M!

"Det her kan kun ende godt." - Redaktionen.

Skrevet af Lasse Madsen

| Alt det andet, Verden, Oplevelser og Emne artikler
| 4,4K

Giv det tid..

”Du er ikke velkommen her” sagde Albert, den 94 årige sikkerhedsvagt Connery.dk havde hyret imens jeg var under jorden i provinsen.
”Albert, det er mig” svarede jeg.
”Præcis. Mikkel har instrueret mig til at holde dig ude af Connery hovedkvarteret. Han fortalte mig grunden… Dit syge menneske”

Det stod mig klart at jeg ikke ville kunne komme forbi Albert i min egen form. Heldigvis for mig er jeg en mester i forklædning!”
Et par dage foran symaskinen senere, stod jeg nu i Mikkels kontor igen.
Han var der ikke, hvilket jeg benyttede mig af til at gemme mig bag hans skrivebord.
Efter 3 ubekvemme timer under skrivebordet hørte jeg omsider døren åbne og Mikkel komme ind.

”Motherfucker, suprise” råbte jeg og fortrød øjeblikligt at jeg ikke havde øvet mig mere på den sætning.
Mikkel sagde ikke noget.
”Du undrer dig nok over hvordan jeg kom forbi sikkerheden?” sagde jeg med et selvtilfreds fnys.
”Nej. Jeg undrer mig mere over hvorfor du er i en Bikini der ligner den er lavet af sofabetræk og hvad jeg tror er en moppe på hovedet”.
”Tillad mig at svare på begge spørgsmål med 1 svar. Jeg iførte mig denne Bikini og moppen, så jeg ville få den fysiske fremstilling af en kvinde. Deref.—”.
”En grim kvinde” afbrød Mikkel.
”Derefter..” fortsatte jeg ”..bildte jeg Albert ind at jeg var månedens babe. Efter lidt forklaring omkring lavt budget og hans mangel på sine – nu knuste – briller, lod han mig komme ind”.
”Imponerende. Men du får stadigvæk ikke din pen og blok tilbage. Du er stadig suspenderet”.

Jeg forlod Connery.dk ”HQ” ydmyget og iført en Bikini, klar til at ende det hele lige der, indtil det slog mig hvordan jeg med sikkerhed kunne vende tilbage.
Infiltrere M! og videregive mine oplysninger til Mikkel.

ANNONCE

Men talte han sandt?

”Undskyld, men hvem er du?” sagde receptionisten der sad i indgangen til M!’s kontorer.
”D- Du kan se mig?” sagde jeg overrasket. ”Men jeg er i camouflage”.
”Jaaa… Lila camouflage og væggen du står op af er hvid”.
Jeg måtte tænke hurtigt her.
”Jeg har et møde med .. M! .. ?”.
”Det kan jeg ikke forestille mig” sagde receptionisten med et bekymret blik i sine øjne.
Jeg havde opbrugt næsten alle mine sniger-teknikker med undtagelse af én. Min charme.
”Kommer du her tit” sagde jeg med en selvsikkerhed der kunne smelte enhver kvinde.
”Hvis du ikke har en aftale må jeg bede dig forlade bygningen”.
”Jeg har hemmeligheder omkring Connery.dk” råbte jeg som min sidste udvej.

10 minutter efter sad jeg ansigt til ansigt med en mand der påstod at han var ansvarlig for M!.

ANNONCE

Connery: Hr. M! jeg sætter pris på at de tog dem tid til at mødes med mig.

Hr. M!: Ja.. Du sagde du havde oplysninger omkring Connery.dk?

C: Om jeg har! Det er et online magasin for drengerøve i alle aldre og jeg skriver for dem.

M: Ja, det vidste jeg godt. Har du noget mere internt at fortælle om?

C: Javist! – Men først lad mig sige hvor stor en fan jeg er af jeres establishment.

M: Tak. Men jeg har faktisk ret travlt, så hvis vi kunne komme til sagen.

C: Jeg ønsker at arbejde for jer Hr. M! – Jeg forvandler bogstavligt talt alt jeg rør ved til guld. Besku!

M: Jeg skal bede dig fjerne hånden fra min – nu ødelagte - frokost. Den bliver tydeligvis ikke til guld.

C: Jeg beklager. Jeg mente ikke bogstavligt talt at jeg ville forvandle din salat til guld.

M: Men du sagde.. Glem det. Hvad kan du tilbyde os helt præcist?

C: Oh, jeg har en masse gode ideer. Eksempelvis hvordan jeres magasin hedder M! for Mand! – Hvordan ville i have det med at ændre kursen for bladet?

M: Vi har ikke tænkt os at fokusere på et homoseksuelt segment, hvis det er hvad du hentyder til.

C: Haha. Nej, det er bare fjollet. Hvad jeg har i tankerne er at rette jer imod et segment der er i rivende udvikling.

M: Ja?

C: Muh! – Et magasin henvendt til folk med en glødende passion for kvæg.

M: Jeg tror vi er færdige her.

C: Jeg har andre ideer. Mudder! Et magasin med billeder og artikler om mudder. Tænk på efterspørgslen under Roskilde Festival!

M: Jeg skal bede dig gå nu. Den her samtale er slut.

C: Vent! Jeg kan hjælpe jer besejre Connery.dk

M: Hvordan?

C: Jeg kan muligvis skaffe DNA fra redaktørerne og skribenterne.

M: Hvad for en slags DNA.. Nej, svar ikke på det. Hvad skulle vi bruge deres DNA til?

C: Kloning.

M: Hvorfor skulle vi ønske at klone jeres stab.

C: Jeg har ikke tænkt det helt igennem endnu.

M: Okay. Medmindre du har noget intern viden vi kan bruge til vores fordel, så må jeg virkelig bede dig om at forlade mit kontor nu.

C: Mæh! Et magasin til dig der ikke kan få nok af Får!

M: Jeg har tilkaldt vagterne. Du kommer aldrig herind igen.

ANNONCE

Welcome!

Jeg trådte ind på Mikkels kontor. Denne gang i mit normale tøj og med tilladelse til at være der.
”Så du fortalte mig over telefonen at du har infiltreret M! og har fået vigtige oplysninger ud, vi kan bruge til vores fordel” sagde han kritisk.
”Det er korrekt” sagde jeg og kastede en brun folder mærket ”X-Files” ned på hans skrivebord.
”.. Det her en opskrift på Butter-Chicken”. Sagde han.
”Måske jeg overdrev lidt. Jeg indfiltrede pizzeriaet ved siden af M! bygningen.” sagde jeg, med min selvsikkerhed i laser nu.
”Farvel Lasse”.

Efter at den overraskende adrætte og stærke sikkerhedsvagt Albert havde smidt mig ud, tog jeg hjem.
2 dage senere ringede Mikkel.

”Lasse, det her Butter-Chicken er vidunderligt. Du kan vende tilbage på Mandag”.

ANNONCE