Connery

Lovende forskning: Ecstasy kan blive det nye mirakelmiddel mod PTSD.

En hyggelig aften til Sensation eller en hyggelig formiddag på lægebriksen?

De fleste af os ved allerede at MDMA, også kaldet ecstasy, kan bruges til bl.a. at spice sexlivet op. 
Men vidste du også at stoffet kan så meget andet?

Der bliver ofte peget på kognitiv terapi som behandling mod PTSD.
I kognitiv terapi skal patienten fokusere på de traumatiske begivenheder som forårsagede lidelsen. På grund af omstændighederne modtager mange patienter angstdæmpende eller beroligende medicin - men....
En tredjedel af patienterne er resistente overfor behandlingen og viser ikke tegn på bedring. 

Behandlingen indtil videre er langt fra så effektiv, som de indledende forsøg med psykedelika med en succesrate på 83%. 

 

MAPS

MAPS er et akronym for 'The Multidisciplinary Association for Psychedelic Studies' og når det gælder at bryde fordomme er MAPS fedeste organisation!
De arbejder med forskning indenfor af cannabis og psykedeliske stoffer og med henblik herpå at undersøge hvordan vi kan drage nytte af dem i medicinens verden.

Fødevarestyrelsens pendant i USA har officielt godkendt MAPS' ansøgning om at forske i, hvordan MDMA kan hjælpe dem, der lider af PTSD - som har forsøgt andre behandlingsformer uden nogen gavn.
I denne omgang har de fået godkendt seks forskellige forsøg.

Forskerne mener, at stoffets gavnlige effekter kan forstærke traditionelle terapiformer og øge deres effektivitet.
MDMA menes at reducere aktiviteten i de dele af hjernen, der er forbundet med frygt og forstærke den i dele, der er forbundet med tillid.
Det vil lade patienterne genkalde deres traumatiske oplevelser med mindre angst og gøre dem i stand til at bygge tillidsfulde forhold op med deres terapeut.

Tidligere undersøgelser

Et tidligere forsøgt udarbejdet af forskerne fra MAPS har vist storslåede resultater og har givet dem en klar motivation til at udarbejde flere forsøg.
Det føromtalte forsøg resulterede i, at 83% af deltagerne - hvoraf de fleste var kvinder udsat for seksuelle overgreb - ikke længere kunne diagnosticeres med PTSD. 

Efter at have levet med behandlingsresistent PTSD, i gennemsnit, i 19 år, viste patienterne fortsat fremskridt i op til fire år efter deres indledende behandling.

ANNONCE
Hvad er PTSD?

PTSD står for Post Traumatic Stress Disorder og er kort fortalt en permanent tilstand af angst.
Personer der lever med PTSD gennemlever et traume selvom faren for længst er overstået.

Det opleves hyppigt hos soldater og flygtninge. Men kan ramme hvem som helst, der er blevet berørt af et traume (overgreb, tortur eller lign.). 

Omkring 8% (24 millioner) af befolkningen i USA lider af PTSD, hvor kvinder har dobbelt så stor risiko som mænd for at udvikle lidelsen.

ANNONCE
Hvad er MDMA?

MDMA er en af de mest populære psykoaktive stoffer i verden. 
Det bliver solgt som ecstasy (i pilleform) og MDMA (oftest krystaller). 

Det er kendt for dens empatogeniske (skaber en følelse af samhørighed og fællesskab), euforiske og stimulerende påvirkninger og bliver også brugt inden for psykoterapi.

ANNONCE
Lovende forskning: Ecstasy kan blive det nye mirakelmiddel mod PTSD.

De nye forsøg

Et af de nye forsøg kommer til at forløbe over en måned, hvor ti par - ikke nødvendigvis kærestepar - skal igennem terapi.
I hvert par er der en deltager, der lider af behandlingsresistent PTSD. Den anden deltager skal hjælpe med at facilitere behandlingen og sørge for at skabe trygge rammer.
Udover det vil begge deltagere modtage en dosis MDMA i løbet af to 8-timers-terapi-sessioner - de vil også deltage i en række 'stof-fri' sessioner før og efter.

ANNONCE

Psykedelisk videnskab?

Som en forholdsvis ny disciplin, forsøger psyk-vid at ændre måden vi opfatter de ulovlige substanser, som oftest bliver associeret med kriminalitet og misbrug.
Organisationer som MAPS og Beckley Foundation forsøger netop det.


De er på et korstogt for at vende adskillige års fejlinformation og det gør de via forsøg med LSD, psilocybinsvampe, DMT og andre psykedeliske stoffer.
Fejlinformationerne stammer primært fra USAs 'War on Drugs', hvor præsident Nixon og hans stab bevidst spredte forkert viden ud angående stoffer.
 

Du godeste - Tænk dog på børnene!

En af argumenterne fra dem, der er imod den nye åbenhed over for psykedeliske stoffer er, at en blåstempling af disse stoffer vil føre til, at flere mennesker vil ende i et misbrug - for når noget bliver lovligt, så vil alle straks hoppe i med begge ben?
Måske.

Her er det relevant, at vende den om og se hvordan et forbud kan påvirke forbruget.  
Det viser sig nemlig, at forbruget ikke er blevet påvirket gennem de seneste 50 år, på trods af løbende stramninger af lovgivningen.
Nutidens unge mennesker benytter i ligeså høj grad psykedelika, som deres ældre modparter gjorde i 60'erne - dengang det var lovligt.

Det kunne tyde på, at vi ikke vil opleve et øget forbrug, såfremt lovgivningen ændrer sig.
Dem der ønsker at forbruge stoffer, finder altid en måde at indfri den lyst på - uanset hvad lovgivningen dikterer. 
Som talemåden dikterer, hvis man virkelig vil have fat i noget, så kan man altid finde en vej ... En skønne dag Rihanna, en skønne dag! 

ANNONCE
Lovende forskning: Ecstasy kan blive det nye mirakelmiddel mod PTSD.

Fremtiden - skal vi have flere reformer?

I psykiatriens verden bliver patienten sat på et enkelt eller en kombination af medikamenter, som løbende bliver justeret indtil man finder "den rigtige" mængde.
Forløbet tager sin tørn på patienter og derudover er der adskillige bivirkninger ved disse medikamenter. 
En øget forskning i bevidsthedsudvidende stoffer kan vise sig at være et fabelagtigt kompliment til de traditionelle behandlingsformer.

MAPS' forsøg (det som havde en succesrate på 83%) var det mest citerede i 'Journal of Psychopharmacology' i 2011. 
Og deres videre arbejde er nu med til at banen vejen for en mere evidensbaseret tilgang til rusmidler fra politikernes side.
Det vil sige, at politikerne forhåbentlig vil lytte mere til forskerne og videnskaben i stedet for deres egen mavefornemmelse.

Det er dog vigtigt at huske, at ingen påstår at bevidsthedsudvidende stoffer kommer til at helbrede hele verden eller at alle skal begynde at tage dem.
Der er både risiko og fordele ved at forbruget og på nuværende tidspunkt åbner forskningen op for flere fordele, hvilket er værd at udforske for patienternes skyld.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce