Connery

Jacques opsummering

Bortkomne billeder søger tid og sted.

Hvor de var kommet fra er der ingen der forstår.

Det startede som et lille rygte. "Hvor var vores kamera?". Det var bortkommet en aften på Jacques, og ingen husker hvorfor, eller hvem der sidst havde det. Nå ja, nuvel. Der var jo kun én billedserie på, så alt var ikke tabt, udover kameraet selfølgelig.
ANNONCE
Jacques opsummering
Days went by, og kameraet viste sig stadig ingen steder. Hvor havde vores svært mishandlede og sprutbefængte kamera, dog forvildet sig hen ?

Nu hændte det så, at jeg - sjovt nok - var i byen en salig lørdag aften. Havde en svag erindring om, at jeg ud af det blå, havde kameraet om halsen.

Men hvor var det kommet fra? - Det var i hvert fald ikke nogen fra Connery, der havde givet mig det.

Og ganske rigtigt. Da jeg genopstod næste morgen, lå kameraet der, smadret som aldrig før, på min seng og skreg på at blive tømt.

Det er så her det store mysterium begynder, fordi forstil jer min forbavselse, da der var billeder fra langt mere end én enkelt gang på Jacques.

Har kameraet sin egen vilje, hvordan er de andre billeder kommet ind på kameraet?

Det finder jeg nok aldrig ud af, eller resten af den fordrukne stab for den sags skyld.
ANNONCE
Jacques opsummering
Men billederne fik mig til at tænke på en sang, en sang jeg nu gerne vil dele.

*Rømmer sig.*

Melodi: Nu er det jul igen.

Far er stiv igen, ja far er stiv igen,

og alting bliver tåget.

Ja det er så sandt, ih det er så sandt

for vi har nemlig knald i låget.

Far er stiv igen, ja far er stiv igen,

og i morgen kan vi ikke huske noget.

Ja det er så sandt, ih det er så sandt

selv grønlænderne må se sig slået.


Hop så ind og se hvad kameraet kan byde på...Og,

hvornår kommer du med ind på Jacques?

And remember...
we try
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce