Connery

Helt tæt på Afghanistan-krigen

Ny programserie på DR3 fortæller sandheden.

Helt tæt på Afghanistan-krigen

Efter 12 år i krig blev det i år besluttet, at de danske soldater trækker sig ud af Afghanistan. Men hvad er der egentlig sket i disse 12 år? De fleste nyheder fra skudlinjen bliver leveret gennem nyhederne, overskrifter og forskellige temaartikler om enten fordele eller ulemper ved krigen.

Nu er DR3 kommet på banen med en ny programserie, som kommer helt tæt på soldaterne og deres oplevelser bag fjendens linjer. Mange af soldaterne har nemlig optaget visse situationer af krigen fra deres egen, personlige vinkel, og nu er det endelig blevet tilladt at vise disse hjemmeoptagelser – med henblik på at vise krigens sande ansigt og give et indblik i, hvordan det egentlig er, at være en soldat midt i krigen.

"'Min krig' viser danske soldaters egne barske, hjerteskærende og dybt personlige historier og optagelser af, hvordan det er at stå midt i krigen uden at vide, om man dør om lidt. 'Min krig' går så tæt på, at man ikke undgår at blive mærket, og det er måske meget sundt for at forstå, hvad det vil sige at være i krig," siger DR3's kanalredaktør Irene Strøyer.

ANNONCE
Helt tæt på Afghanistan-krigen

"Der er ikke nogen mennesker, der kan opleve det, jeg har oplevet, uden at tage skade af det. Så er man umenneskelig", fortæller 28-årige Morten M. Nielsen, som i 2009 var vidne til, at én af hans venner fik sprængt benene af på en vejsidebombe.

Serien går helt tæt på kernen af krigen, og forsøger at give en kvalificeret beskrivelse af krigen for dem hjemme i stuerne, som ikke har set døden og fjenden i øjnene. Den leder op til diskussion, men giver et hudløst ærligt indblik i en verden, som vi kun ser gennem film og nyhedsoverskrifter.

Programserien hedder ’Min Krig’ og havde premiere d. 29. september på DR3. Næste afsnit kommer i aften kl. 21.30 og de følgende programmer vil også dukke op på kanalen samme tid de følgende mandage.

Herunder kan du se et par klip fra serien. Det skal lige advares, at klippene indeholder meget barske optagelser.

ANNONCE
Danske soldater bliver omringet af Taleban
Dansk soldat træder på mine
Del

Seneste nyt

Annonce