Connery

Glem alt om fancy glas: Italienske Engine Gin formår at stå frem i mængden

Det smager meget bedre end motorolie!

Gin er stadig den mest populære spiritus rundt omkring i det danske land (og det meste af verden), og der kommer nærmest en ny variant på markedet hver dag. 

Derfor skal der også noget til, for at stå ud fra mængden - og det har et par italienere luret. 

Jeg var et smut forbi Tyskland, for at tjekke nyheder og trends på verdens mest populære barmesse, Bar Convent Berlin, og her var der straks et produkt der blev fanget i mit sigte: Noget der efter min formodning var en form for alkohol, indespærret i en retrolignende motorolie-bøtte. Og det var ikke forkert. 

Engine, som denne italienske gin hedder, har helt styr på deres produktbranding, men faktisk smager den også godt - og anderledes end så meget andet. 

ANNONCE
Glem alt om fancy glas: Italienske Engine Gin formår at stå frem i mængden

Denne gin er født i Piedmonte, i det nordvestlige Italine, et sted der er godt bundet op på ældgamle traditioner. 

Og selvom der er trukket en del på både traditioner og historie hos Engine, gør den også helt op med det traditionelle. 

Engine er en økologisk sag, der trækker på skarpe smagstoner fra salvie og citron. Det giver en frisk gin, der giver en helt speciel karakter i cocktails. Hovedsmagen kommer selvfølgelig fra enebær, som det tilkommer sig i en gin, men den komplimenteres af noter af frisk citron og den mere intense krydderurt salvie. 
Men det er ikke det hele, den slutter nemlig af med en bund på sødlig lakridsrod, hvilket er helt crazy - og også mega lækkert. 

Gin Engine slår sig hårdt på motorsport i deres udtryk, baseret på grundlæggernes familiære kærlighed for sporten - og nostalgiske minder. 

Der er i skrivende stund ingen danske distributører af spiritusen, men mærket var netop på messen, for at finde distribution ud over Italien, så mon ikke den snart finder vej hertil? 

Indtil da, kan du følge med i deres rejse på Instagram

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce