Friends: The Reunion har fået en teaser
Vennerne genforenes - men ikke som man kunne have håbet det
Efter årevis af rygter og spekulation er den endelig i kassen: Alle vennerne har været samlet i de originale kulisser sammen med HBO - for at fejre 25-års jubilæet for den massivt succesfulde sitcom.
Men Friends: The Reunion som HBO har omtalt som en 'special' er ikke et nyt afsnit af Friends - i stedet bliver det et trip down memory lane, hvor skuespillerne fra serien genbesøger deres gamle kulisser - taler om tilblivelsen af serien - og kigger på gamle optagelser. Altså ikke noget med skuespil - men mere en slags behind-the-scenes optagelse.
Optagelserne af Friends-genforeningen skulle oprindeligt have fundet sted i 2020, men blev udsat grundet coronapandemien. HBO Max kunne dog bekræfte at optagelserne var i hus den 11. april 2021 - og nu har man udgivet en første teaser for genforeningen - der kommer til at blive spredt over to afsnit.
Friends: The Reunion - Teaser
Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc, Matthew Perry og David Schwimmer er alle på plads i studiet - og det samme bliver et væld af gæster, som enten er fans eller har en anden relation til Venner-serien.
Gæstelisten i The Friends: Reunion er massiv og tæller blandt andet David Beckham, Kit Harington, Justin Bieber, James Corden, Tom Selleck, Cindy Crawford, Cara Delevingne, Lady Gaga, Reese Witherspoon og Malala.
The Friends: Reunion udgives den 27. maj på HBO Max - Vi afventer stadig bekræftelse på, om produktionen lander på HBO Nordic i samme ombæring.