Connery

Fallout: Prime Videos spiladaption er en ægte kærlighedserklæring til ødemarkens fans

Et spoiler-frit førstekig på den nye Fallout-serie

I 2023 satte HBO en ny høj bar for, hvordan man tager en populær spilserie, og gør den til et solidt hit som en liveaction-serie, som både fans og nytilkomne kan nyde og sætte pris på. Det gjorde de med  PlayStation-hittet 'The Last of Us'. 

Ingen adaption - og måske særligt spiladaption - kan dog lande i et nyt medie, uden sin skare af kritiske fans - og det var The Last of Us særligt udsat for på castingen, som både modtog himmelhøje  roser og råbende ramaskrig, for forskellige lejre af fans. 

Nu skriver vi 2024, og et nyt elsket franchise fra gamernes verden er klar til streaming-debut, denne gang fra Amazon Studios. Fallout, er baseret på spilserien af samme navn - og mens den også tackler livet i et postapokalyptisk samfund, er ophavet denne gang væsentlig bredere og mere åben  for at fortælle originale historier, end den vi hidtil har set fra The Last of Us. 

Der er ingen tvivl om, at Amazon Studios har sat et massivt budget af, for at kunne adaptere Bethesda-studiets elskede spilunivers - og de første trailere og billeder af serien, løftede sløret for i hvert fald en spiltro kreativ tilgang til kostumer og set-design. Skuespillet og historien, er dog det vigtigste - og efter at have fået et tidligt kig på den nye Fallout-serie, er jeg klar til at svinge min pen over en spoilerfri førstehåndsanmeldelse, af den nye serie. 

Inden jeg går i gang eer det vigtigt for mig, at fortælle at jeg er en glad fan af en række Fallout-spil: Særligt Fallout: New Vegas og Fallout 3, står mit hjerte nær, med mange hundrede timers eventyr i the Wasteland. 

For ikke-kendere, vil jeg starte med at male Fallout-universet op, så du har en forventning om, hvad jeg har forventet af universets, dets udseende, stemning, dramatik og hvilke ting der er vigtige at ramme hovedet på sømmet for, når det kommer til at overføre det fra gamingen til det levende billede:

ANNONCE
Fallout - Fallout: Prime Videos spiladaption er en ægte kærlighedserklæring til ødemarkens fans Fallout

Fallouts univers er en dystopisk vision af en fremtid, hvor civilisationen er kollapset efter en atomkrig. Det er ikke din vanlige postapokalyptiske setting, men derimod et billede af et alternativt USA, hvor atomkrigen raserede et retrofuturistisk USA, vis teknologiske fremgang  og designaspekter er skarpt inspireret af den fremtid, man forestillede sig i science-fiktion tilbage i 50-erne og 60'erne. En helt unik stemning. Det scenarie er ikke alene baggrunden, men et karakter i sig selv, som påvirker alt fra plot til personligheder. At ramme Fallout-universets stemning, dets ødelagte skønhed, en overdreven og udtalt brug af grafisk vold og den mørke humor, er essentielt. 

Mine forventninger til serien, har været et univers der både er genkendeligt og nyt, med easter eggs og nik til de spil, der har optaget utallige timer af vores liv. Fallout-spillene udmærker sig ved deres unikke blanding af grit og charme, med en verden, der er fyldt med både farlige mutantvæsner og skæve, menneskelige historier. For serien betyder det, at den skal balancere mellem den brutale overlevelseskamp og de øjeblikke af lys, hvor menneskehedens bedre sider skinner igennem.

For at en adaption af Fallout skal lykkes, er det afgørende, at den fanger essensen af spillene. Det indebærer at skabe et visuelt landskab, der føles både øde og inviterende, karakterer, der er lige dele heroiske og fejlbehæftede, samt en historie, der formår at være både episk, underholdende og intim. Med mit kendskab til Fallout, er forventningerne til serien høje. 

ANNONCE
Fallout - Officiel Trailer
?si=UI7gJg9EPjuOYLDv
Ella Purnell som Lucy - Foto: Jojo Whilden / Prime Video - Fallout: Prime Videos spiladaption er en ægte kærlighedserklæring til ødemarkens fans Ella Purnell som Lucy - Foto: Jojo Whilden / Prime Video

Efter at have set de første fem afsnit af den nye serie, er der en ting der står ret klart for mig. Fallout lykkedes virkelig godt, med at præsentere et univers, der respekterer spillene og sig selv, med en ekstremt høj produktionskvalitet, og en historie der spænder over et par troværdige karakterer, der tilsammen spinder en historie, der først bygges op mod et simpelt slutmål, for efterfølgende at løfte sig til en mere episk jagt for hele universets fremtid, mens der konstant krydres med nødvendige og unødvendige "sidemissioner", der hjælper til at udbygge både karakterer og univers.

Rigtig mange ting bliver forklaret, så Fallout-nytilkomne også forstår reglerne det postapokalyptiske wasteland. Serien har ikke de samme højdramatiske ambitioner som kollegerne med The Last of Us, men er derimod en mere actionpumpet og letfordøjelig popcorn-basker. I filmtermer kunne man sige at The Last of Us, er videospilsadaptionens 'The Dark Knight", en tengeserietro men også selvhøjtidelig og mørk adaption, mens Fallout lander mere i en slags sammenligning med Marvels filmunivers - ikke i ekspansiv volumen men i karakter og stil. 

ANNONCE
Maximus (til højre) har en tung opgave som væbner til en Brotherhood of Steel-soldat - Foto: Jojo Whilden/Prime Video - Fallout: Prime Videos spiladaption er en ægte kærlighedserklæring til ødemarkens fans Maximus (til højre) har en tung opgave som væbner til en Brotherhood of Steel-soldat - Foto: Jojo Whilden/Prime Video

Over de første afsnittet introduceres vi til de tre hovedpersoner, som fra hvert deres perspektiv hjælper seeren til en hurtigere forståelse, af det samlede univers. Det er en afstikker fra spillene, hvor man altid sættes igang fra spillerens eget perspektiv, mens man løbende gennem dialoger med andre, og seriøse tekstvægge på spillets computerskærme, sammenstykker hvordan universet er sammensat - hvilke magter der spiller ind, og hvordan det meste er sat i spil. 

De tre centrale karakterer, der skal guider os igennem den postapokalyptiske ødemark er Lucy (Ella Purnell), Maximus (Aaron Moten) og The Ghoul (Walton Goggins). Seriens originale plot dykker dybt ned i de etiske dilemmaer og overlevelsesstrategier i et splittet samfund, hvor de heldige rige har levet beskyttet i luksuriøse bunkere (vaults), mens resten af menneskeheden har måttet tilpasse sig en farlig, strålingsfyldt ødemark.

Lucys rejse fra en beskyttet eksistens i en Vault til den brutale realitet på overfladen tester hendes idealer og mod, mens Maximus' dedikation til Brotherhood of Steel's orden og retfærdighedsspørgsmål giver et indblik i de stridende fraktioners moralske kompleksiteter. Den mere end 200-år gamle karakter The Ghoul tjener som et levende arkiv over den post-nukleare verden, som rummer hemmeligheder og fortællinger fra før katastrofen.

ANNONCE
Walton Goggins som The Ghoul - Foto: JoJo Whilden/Prime Video - Fallout: Prime Videos spiladaption er en ægte kærlighedserklæring til ødemarkens fans Walton Goggins som The Ghoul - Foto: JoJo Whilden/Prime Video

Ella Purnell der spiller Lucy, er altså den mest typiske repræsentant for en spiller-karakter, men i Fallout-serien er det ikke os der træffer valgene som i spillene, men derimod serie-cheferne Jonathan Nolan og Lisa Joy, der nok er bedst kendt for deres arbejde med Westworld. Dog med indspark fra Bethesda Game Studios, hvor Todd Howard og team har ageret konsulenter gennem processen. 

Det massive arbejde som Amazon Studios har smidt i Fallout, har i min optik givet pote. Mens serien ikke trækker mig ud i helt så bevinget et ordvalg som i The Last of Us, er jeg stadig ikke bange for at anbefale Fallout til særligt to grupper af seere: Fallout-gamere og postapokalypse-elskere.

Fallout balancerer konstant på en knivsæg, hvor det store univers skal forklare en masse, alt imens en episk historie begynder at kunne anes, indimellem alle de obskure jokes, den ekstremt grafiske vold, og det væld af easter eggs/spilreferencer som hele tiden søger at bekræfte fanskaren i, at der er styr på universet. 

ANNONCE
Fallout - Foto: JoJo Whilden/Prime Video - Fallout: Prime Videos spiladaption er en ægte kærlighedserklæring til ødemarkens fans Fallout - Foto: JoJo Whilden/Prime Video

Den underholdende serie flankeres rundhåndet med golden-age radiohits, der understøtter den retrofuturistiske stemning, og agerer seriøs nostalgi-karet for de mange Fallout-spillere, der gennem tyden har lyttet til udødelige hits som Sheldon Allmans 'Crawl out thorugh the Fallout',  The Ink Spots 'I don't want to set the world on fire', I'm Tickled Pink og meget mere ala Galaxy News Radios spilleliste. 

Strålingen fra Fallout kilder alle de rigtige steder, og jeg glæder mig til at kunne gå mere i dybden med seriens historie, easter-eggs og både højdepunkter og lavpunkter, når serien har fået sin premiere, og alle andre har haft en chance for at se serien. 

Fallout kan streames over 8 afsnit fra den 11. april 2024 på streamingtjenesten Prime Video

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce