Connery

Exploding Kittens kommer til Netflix som spil og animationsserie

The Oatmeal's webcomic tager et stort mainstream-spring

Siden 2009 har tegneren Matthew Inman drevet sine komiske og lærerige udskejelser gennem TheOatmeal.com, og selvom det startede med en gratis tegneserie, har universet siden udvidet sig en hel del. 

Det startede for alvor i 2015, da Inman lancerede crowdfundingkampagnen for kortspillet Exploding Kittens på Kickstarter - kampagnen blev umådeligt populær og nåede sit mål på en million dollars på blot syv timer - og endte sammenlagt med at hente 8,8 millioner. Det bedst-fundede spil på Kickstarter

Siden da er Exploding Kittens også blevet et mobilspil og, mens Inman også har udgivet flere andre kortspil. 

Nu har Netflix samlet Exploding Kittens op. Inmans kreation med de sprængfarlige katte bliver både lavet til et spil og en Netflix anmimationsserie på Netflix. Spillet udkommer allerede i maj 2022, mens serien er planlagt til 2023. 

Netflix har kastet store kræfter efter udviklingen af Inmans 'Exploding Kittens' - den kommende serie produceres af Mike Judge (Beavis and Butthead, Silicon Valley) og Greg Daniels (The Office, Parks and Recreations), med blandt andet Lucy Liu og Tom Ellis som voice-actors. 

Om selve serien er ikke meget afsløret, men The Oatmeal selv fortæller at den kommer til at handle om den evige konflikt mellem himmel og helvede, hvor gud og djævelen sendes til jorden - men inkarneret som katte.

Good times. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce