Et [fiktivt] interview med Anne Grethe Bjarup Riis - Del 2

Fortælinger fra et fangehul..

Skrevet af Lasse Madsen

| Verden, Oplevelser og Emne artikler
| 5,1K

Et [fiktivt] interview med Anne Grethe Bjarup Riis - Del 2

(Dem der læste den første artikel om dette emne, ved at jeg i længere tid været en fange i skuespillerinde og ”provokatør” Anne Grethe Bjarup Riis’ hemmelige kælder.
Jeg ser mig nødsaget til at pege dette ud for eventuelle nye læsere, eftersom at hvad der følger under disse ord ikke vil give særligt meget mening uden forhistorien.
Det skal også siges at selv med forhistorien kan det ikke loves at historien vil give nogen som helst mening alligevel)

Del 1 kan findes her

(Jeg har valgt at kalde denne anden del: Et [fiktivt] interview med Anne Grethe Bjarup Riis - Fortællinger fra et fangehul. På trods at den første artikel ikke havde nogen melankolsk undertitel, har jeg tilføjet en her.
Det er sket af 2 grunde.
1. Jeg syntes det giver en god klang.
2. Jeg forsøger at tiltrække goth/emo demografien.)

Anyway.. På 3.

1.. 2.. 3.
____________________________________________________

ANNONCE

Jeg har formået at få kontakt til omverdenen én gang fra dette gudsforladte sted.

Jeg fik kontakt til min redaktør Jakob, via en mobiltelefon som rapperen Kesi havde smuglet ind da han blev kidnappet af Anne.
Kesi overtrådte, så vidt jeg har forstået, nogle copyright regler ved hans brug af ordet ”Fissehul”, som Anne forsøger at få patent på.

Men som sagt.. kontakt med omverdenen var med Jakob Neau. Connerys chefredaktør. Han fortalte mig at han havde publiceret mit første råb om hjælp på Connery.dk, men at folk generelt bare fandt det morsomt.
Jeg gav ham mine præcise koordinater og hviskede at han skulle sende politiet, hæren og min mor.
Hans respons var at han ønskede at vente og se hvordan det udviklede sig, og om jeg kunne interviewe Anne noget mere. Eventuelt fortælle lidt om stedet jeg befandt mig i.
I et desperat håb om at blive reddet, har jeg derfor opfyldt hans ønske.

ANNONCE

Han sendte dette billede med for at illustrere sin pointe.

Kælderen
Dette sted er ikke så meget et kælderrum/fangehul, som det er hvordan Satan ville have indrettet sit sommerhus.
Alle væggene er malet røde med blod fra tidligere fanger, der har forsøgt at flygte, eller bare har givet op og lagt sig til at dø.
Der hænger neglestumper i døren fra fanger, der i deres desperate timer har forsøgt at kradse døren i stykker.
Døren er lavet af solid bly.
Maden består af rådne rester fra Annes aftensmad. Hun spiser rigtig meget aspargers, ost og kål.
Kælderen stinker desuden af aspargers-tis og oste/kål-prut. Det er dog ikke helt uden skyld fra undertegnede selv.

Men alle disse ting blegner, set i forhold til det psykologiske torturinstrument Anne har installeret i kælderen.
To enorme højtalere, der spiller 24 timer i døgnet. Intet andet end Skrillex.
De der er bekendte med Skrillex ved hvad jeg mener, når jeg siger, at mine ører har udviklet eget liv, for kun at kunne begå voldigt selvmord. Til de der ikke er bekendte med ”musikken”, så bare forestil jer en gammelt modem, der har højlydt sex med et fjernsyn, der viser intet andet end flimmer. Skrillex.

ANNONCE

Et slemt og uartigt tv.

Udover dette, kommer Anne enormt meget ned i kælderen.
Hun har fået bygget en scene med et podie i midten. Derfra giver hun timelange PowerPoint shows omkring sin barndom, og om dengang hun lagde sin tand under puden, for kun næste morgen at finde skuffelse og løgne.

Hun har desuden udvalgt mig til at være ”kritisk” feedbacker på børnebogen hun arbejder på, kaldet Liderlige Dennis og Fissehullet Anja. Hver gang jeg pointerer, at titlen og de grafiske illustrationer er for meget for børn, kvitterer hun ved at børste mit hår i timevis og kalde mig hendes prinsesse, imens jeg ligger i hendes skød. Nøgen.

De andre piger – dem der ikke er døde – bliver til tider taget op ovenpå. Jeg mistænker at det er der bordellet er lokaliseret. Muligvis køkkenet. Jeg forbinder sex med mad. Lang historie.

I mine timer med Anne er det lykkedes mig at få stillet hende nogle skarpe og præcise spørgsmål, der forhåbentligt vil være med til at afsløre disse forfærdeligheder.. og tilfredsstille Jakobs nysgerrighed.

_______________________________________________________________________

Connery: Hvorfor gør du det her Anne! Jeg har ikke gjort dig noget, nogensinde!

Anne: Du udstillede mig på din ”5 ting vi kan undvære i 2012” liste. Du ringede til mig og kaldte mig kælling, og din fucking hest har spist alle mine tulipaner.
.. Hvilket minder mig om. Nød du bøffen du fik serveret i forgårs?

(Ondskabsfuld latter fra Anne)

C: Nåhhh dét.. Men bortset fra de ting så.. Jeg har aldrig gjort dig noget! Anne, du er nød til at lade mig gå. Jeg har små bør—Vent lidt! Hvad bestod den bøf af?

A: *Smiler ondskabsfuldt* Hvad tror du? Vrinsk. Vrinsk.

C: Det ved jeg ikke! Det er derfor jeg spørger dig.

A: Vrinsk, vrinsk. Hest din idiot.

C: I hvilket univers siger en hest vrinsk, vrinsk? Hvor har du overhovedet fået hestekø—SILVER! Nej! Det har du ikke gjort!

A: Han smagte fantastisk.

(Mere ondskabsfuldt latter. Efterfuldt af 7 timers feminint gråd)

C: Jeg er ikke glad for hvad du har gjort. Men Silver er i det mindste i hestehimlen nu. Har du tænkt mere over mit forslag om en ny sæson af Hotellet?

A: Bliver du ved med den skide serie! Jeg har sagt til det at—

C: Skide serie? Anne. Virkelig? Du vil sidde og kalde Hotellet for en ”skide serie”. Foran mig. Nøgen.

A: Tag så dit tøj på! Jeg har sagt til dig du skal stoppe med at liste dig ud af det, hver gang jeg kigger væk.

C: Hvordan har du formået at holde din organisation skjult for resten af Danmark?

A: Jeg sagde du skulle tage dit tøj på!

C: Jeg mener, det er noget af en entreprise du har kørende her.

A: Sidste advarsel!

C: En masse mennesker involveret, chancen for at nogle skulle stikke dig er vel stor.

A: Så er det nok!

(Anne kilder mig under hagen til jeg skriger for nåde. Mit kryptonit.)

(En af pigerne fra kælderen hørte mine feminine skrig, og begik den fejl at komme ind i rummet hvor Anne og jeg havde vores samtale. Konsekvensen var at den stakkels pige fik hugget hovedet af, med en machete Anne havde liggende til sådan situation).

ANNONCE

Som det her. Men med bryster.

C: Det var knap så rart et syn.

A: Jeg advarede dig. For at svare på dit spørgsmål fra før, så er svaret at jeg er enormt irriterende, og det tager virkelig fokus fra hvad jeg ellers foretager mig.

C: Jeg er helt med.

A: Jeg kommer snart til at skulle bruge dig.

C: Er det som statist i en ny sæson af Hotellet?

A: Hvad tror du selv?

C: Du må ikke lege med mig sådan Anne. Det er dét, er det ikke?

A: Stop med at snakke om Hotellet.

C: Kan jeg eventuelt få et kat herned? Jeg føler at min tid hernede har gjort mig til en katte-person. Hvad med dig Anne, er du en katte- eller hundeperson?

A: Stop med at stille dumme spørgsmål.

C: Aha, du er en af de der fiskepersoner. Hvor mange fisk har du?

A: Stop så med at snakke om fi—

C: Du har garanteret mange. 5?

A: Jeg vil gerne snakke om min børnebog-. Dennis og Anja på eventyr.

C: Jeg tror du har 7 fisk. Du må ikke lyve for mig. Giv mig den ”nøgne” sandhed.

A: Ikke igen! Tag så dit tøj på!

C: *Gestikulere med tungen at jeg ikke vil adlyde Anne*

A: Tak for i dag.

(Anne løfter en klud der stinker af kloroform op og begynder at nærme sig mig)

C: Anne! Tænk på Hotellet!

_____________________________________________________________________________

Hele denne artikel er skrevet med kul, på et stykke bark, Jakob!
Nu hvor jeg har opfyldt dit ønske, ser jeg frem til at du befrier mig snarest.

/Lasse Madsen

ANNONCE