Dragon Ball Z: Kakarot (Anmeldelse)

Dragon Ball Z nærmer sig snart deres 30-års jubilæum og nu er de igen på trapperne med et nyt spil i det omfattende og historietunge univers.

Det nye spil går under navnet Dragon Ball Z: Kakarot Den samme gamle historie har fået lidt af en makeover i forhold til måden, hvorpå legenden bliver fortalt - og så centrerer hele spillet sig om nok den mest populære skikkelse i Dragon Ball-universet - nemlig Kakarot, aka. Son Goku.

Det nye spil åbner dørene til et detaljetungt, omfattende og nørdet univers, hvor kampsekvenserne for alvor har lænet sig op af anime-serierne med storytelling, handlingstempo og ikke mindst Xenoverse-spilserien - hvor man i et af de seneste kapitler, FighterZ, gik tilbage til Tekken-formatet, så har spiludvikleren valgt at udvide både universet såvel som expansion-formatet fra Xenoverse til nye højder.

Strategi og 360-graders kampformat

Gameplay-mæssigt går Kakarot tilbage til Xenoverse-modellen, hvor man kan bevæge sig i et langt større omfang end det klassiske ‘Tekken’-format.

Her er modellen udvidet med bedre manøvrering til superangreb på mere håndterbare kombinationer, mens man kan flyve rundt i hele kamparenaen. De kan flyve rundt i 360-grader om din fjende og udnytte alt fra afstand til close-comeback til at nedlægge din fjende.

Det er simpelt at gå til, men uhyre svært at mestre, hvilken giver motivation til at dyrke universet og optimere sine karakterer med de her tilhørende remedier - du skal nemlig ikke blot mestre kombinationer og kampstrategi, men også bygge dine relationer mellem stærke karakterer, som sammen kan booste din karakter - alt fra med-fightere til Gokus kone, som kan blive bedre til at smøre dine madpakker!

Det lyder lidt absurd, men igen, det er Dragon Ball!

Men selve gameplayet starter en smule sløvt ud, hvor man er bundet til at lave nogle småopgaver - såsom at plukke æbler og have far-søn-tid - hvor man faktisk skal adskillige timer ind i spillet, før det rigtig bliver sjovt. Man får den klassiske handling med fra starten af, men i forhold til karakterudvikling, opbygning af kræfter og lignende, så skal man lige udholde et par timers trivialitet.

Den åbne verden er rendyrket fannørderi

Xenoverse-modellens univers er blevet udvidet utroligt meget, hvor man før var i et lille åbent univers, har Kakarot åbnet mappet til flere større, overordnede verdener, hvor man kan rejse imellem og dykke ned i de mindre universer og små finurligheder.

Hele openworld-delen er udelukkende til fanboys - selve det overordnede handlingsplot har sit eget liv, og selvom du kan forbedre dine teknikker med diverse erhvervede skills og remedier i småmissionerne, så er de udelukkende designet til nørderi.

Du får et endnu større kendskab til universet med en masse småkarakterer og lettere ukendte figurer, som får deres tid i rampelyset i en masse små, af og til trivielle, missioner.

Hvis du har spillet et Dragon Ball Z-spil før, så er det meget den samme trummerum, men måden de tackler legenden på og fornyelsen af tilgangen til fortællingen er et forfriskende pust.

Med 15-20 timer inde i spillet forinden denne anmeldelse og følelsen af ikke en gang at være ¼-del i gennem historien og spillet gør, at det er svært at sige, om universet åbner op for endnu flere uventede overraskelser.

Men spillet overrasker ikke så meget på andet end måden, historien fortælles på og måden, man kan frivilligt dykke ned og nørde de helt små detaljer.

Kampsekvenserne er hæsblæsende, visuelt imponerende og sjove fra kamp til kamp, men virker også en smule upolerede - de mangler lidt mere power og lidt mere tempo og energi for at gå hele vejen til en symbiose mellem Xenoverse-konceptet, og de benhårde Budokai-mano y mano-kampe.

Samlet vurdering

Kakarot er rendyrket fanguf, hvis man er en sucker for historien og gerne vil se legenden udfolde sig endnu en gang på nye præmisser - det er den gamle traver som altid, så her kunne det have hjulpet med lidt mere finesse på kampsekvenserne eller lidt flere tiltag på manøvre-kontoen. Man kan udruste og specialdesigne sin karakters fighterevner i langt højere grad, men tempoet i narrativt trænger til et boost, da indledningen trækker i langdrag. Overordnet set et herligt Dragon Ball-spil, som vækker gamle glæder i nye klæder for en gammel fanboy uden at blæse mig omkuld i sofaen.