Dragon Ball FighterZ (Anmeldelse)
Back to basics - og vi elsker det!
Dragon Ball har altid været et koncept, der har fulgt mig hele livet. Jeg brugte utallige timer foran tv’et sammen med en kammerat, et ps2-stik i den ene hånd, en skål cocopops i den anden - og den famøse Dragon Ball Z Budokai-trilogi på repeat. Den havde den perfekte balance mellem Tekken-elementer og klassiske manga-øjeblikke fra både tv-serien og de fantastiske bøger. Derefter kom en periode, hvor jeg lidt ‘glemte’ konceptet, og først kom ombord igen, da Xenoverse drønede henover spilfronten med sit mere åbne kampunivers.
Xenoverse fuckede bevidst op i den klassiske tidslinje og satte 2D-konceptet på pause, mens man kunne flyve i øst og vest med alskens vilde moves og desuden have flere kampe igang på én gang indenfor samme spilramme. Det var et fantastisk frisk pust til universet, men efter toerens også udmærket gameplay trængte man til at komme lidt mere back-to-basics.
Her kommer FigtherZ ind i billedet!
Back to basics
Her går vi virkelig back-to-basics og mere eller mindre giver en fuckfinger til de uhyre realistiske gameplay-effekter, man ser på nyere spil. Det nye Dragon Ball-spil går tilbage til 2D-moden via Arc System Works - nærmest helt arkade-orienteret, hvor man kan gå og hoppe, men kun frem og tilbage, hvilket skaber den ikoniske og klassiske spillestil. Animationerne lægger sig tættere op af mangaoplevelse på en lidt mere ‘rustik’ og oldfashioned måde - og sproget er blevet det autentiske japanske modersmål.
Spillet formår at genetablere den lidt mere fokuserede og dedikerede måde at spille på - hvor du i Xenoverse fløj lidt rundt hist og her og havde nogle unikke kombinationer, du tydeligt kunne huske og til dels let kunne komme i gang med. I FighterZ kommer det klassiske saying på banen igen “Easy to play, difficult to master”. Det vil sige, at man får lidt mere motiveret gaming, hvor man får en fornøjelse hver gang, man spiller, men altid lige har en gulerod for enden af missionerne - man kan altid blive bedre!
Direkte på fanboy-radaren
Spillet formår at skyde indholdet direkte efter fans af hele konceptet - både tegneserierne, tv-serierne og de andre spil. Det hele bliver en meget autentisk oplevelse, hvor man ret succesfuldt har fået skudt animationerne ind i spillet i en fin balance mellem de animerede spil og de animerede karakterer - desuden har de små film og historier ind i mellem hver fight i story-mode også formået at bevare originaliteten ved ikke at skynde sig videre fra kamp til kamp - her får vi de overdrevne reaktioner, gakkede ytringer og sjove mellemspil.
Storymode virker ved første øjekast til at være den uheldige strategi-mode fra Dragon Ball Z Budokai 2, hvor det hele centrerede omkring et brætspil - det er det til dels, men fungerer lidt mere interessant ved, at brikkernes bevægelser og dine valg ændrer på, hvordan den næste fight eller udfordring kommer til at udforme sig.
Online-mode har sine bugs fra starten af, men giver dig et fint register af forskellige fremmede spillere, som kan give dig udfordringer, når AI ikke længere kan følge med.
Samlet vurdering
Dragon Ball FighterZ tager franchisen tilbage de gyldne tider uden at gå på kompromis med kvaliteten, udviklingen og gameplayet. Man føler nogle gange, at man har taget kontrol over et afsnit af Dragon Ball, hvilket er noget, der er guf for de hardcore DB-fans. Der er fin udviklingsproces i oplæringen af skills, Storymode er overraskende interessant og online-mode fungerer som det ofte altid gør i starten - skide godt, når det virker, not so much, når der er bugs. Overordnet set et spil, der faktisk overgik forventningerne og formår at sammenslutte flere generationers æstetik og spiloplevelse i én pakke, som både kan underholde gamle kendinge og nyintroducerede til universet.
