Connery

Diskotek Park

Connerys partycrew festede igennem med Claus Elming, dejlige damer og masser af sprut til den lyse morgen.

5 ud af 6 stjerner
Diskotek Park
Av, av, av... Lørdag d. 24 januar kl. 13:55 - og sikke en bytur dagen forinden. Tømmermændene hamrer løs, og ikke engang en håndfuld panodiler kan fjerne dem. Tanken om endnu en druktur i det indre København, gør bestemt ikke tømmermændene bedre! Partycrewet har meldt sin ankomst til diskotek Park, og der er ingen vej tilbage - op på hesten igen!

Kl. 17:30 sidder vi på det lokale pizzaria, og prøver at få lagt en bund - men ak. Tømmermændene er stadig tilstedeværende og forventningerne til aftenen/nattens strabadser bliver mindre og mindre. Godt kvæstede får vi alligevel taget os sammen. Op på stationen for at tage toget, som skal bringe os til København. Med Sommersby i hånden og pæne piger på nabosæderne, tegner det alligevel til at aftenen bliver god.

Vi lander i København hos en god kammerat. Han tilbyder husly til druk inden vi skal afsted.
kl. 20:00 er der dømt VM håndbold Danmark VS Polen. Den første gin og lemon står klar... Danmark taber! Vi vælger at drikke sorgerne væk. - Vi formår med bravour og på rekordtid, at indtage en flaske gin, uanede mængder af breezers og en halv flaske 70% absinthe. Partycrewet er tilbage på hesten!

Godt ramt af den store mængde alkohol, beslutter vi os for, at det må være en god ide at komme afsted. En taxa bliver bestilt, så vi kan ankomme til Park omkring midnat.
ANNONCE
Diskotek Park
Diskotek Park
Førstehåndsindtrykket af Park er fremragende. Vi bliver mødt af en flot facade på den store bygning. Velmødt af tre lækre garderobepiger, bliver vi godt betjent og eskorteret ind på diskoteket.

Andenhåndsindtrykket er bestemt også godt. Vi finder hurtigt ud af, at der er et pænt overtal af smoking-hotte-letpåklædte-tøser på stedet. Er vi i drømmeland?

Lidt utrygge ved den uvante situation beslutter vi os for, at baren må være vores første stoppested.
Vi bliver mødt af en super smuk bartender, som hurtigt blander tre kaptajner med cola. Vi tager et hurtigt kig på 'menukortet' og finder ud af at priserne er lidt pebrede. I hvert fald hvis du er på SU. 90 kr. for en cosmo og 800 kr. for en flaske sprut inkl. 2 kander vand. Det glamourøse sted, er altså ikke normalt et sted for fattigrøve som os.
ANNONCE
Diskotek Park
Klokken nærmer 01.00 og vi får besked på, at Mathias (chefen red.) netop er ankommet. Vi henvender os til ham, og han hiver os ud i et baglokale. Her får vi en snak om, hvad aftenen og Park kommer til at byde det spændte partycrew.
Efter en ufatteligt lang historiefortælling om Park, kommer Mathias hen på det vigtigste -  en invitation til sprut og en invitation til Mathis' bord sammen med hans kønne assistent!

Efter snakken med Mathias, beslutter vi os for at det må være tid til at ryge en smøg.

Rygefaciliteterne ligger på en uopvarmet terrasse, som har udsigt over indre København. Det er ganske vist koldt at være ryger denne aften, men der er en hyggelig og social stemning på terrassen. Det giver anledning til få taget en masse billeder af de smukke tøser.

Stadig godt ramt af vores tidligere cocktail af gin, absinthe og Captain morgan - Beslutter vi os for at indtage Mathias' bord, som har udsigt over det perfekt befolkede dansegulv.
 
En flaske vodka står til fri afbenyttelse, og vi får besked på at gå amok! Det er lige præcis dét vi er i gang med, da Claus Elming (The NFeLming) vælger at sætte sig ved vores bord. Elming er tilsyneladende en bekendt af Mathias - (et beskidt trick at invitere netop ham, når Mathias ved, at vi er der for at bedømme diskoteket.) Tilsyneladende virker tricket på det euforiske partycrew, og vi sværger alle ved vores død, aldrig at vaske hænder igen efter Claus Elming giver os hånden. Det er netop i dette øjeblik, at partycrewet indser: "Park huser alt hvad hjertet begærer - celebs, babes og feststemte regulære mennesker."
ANNONCE
Diskotek Park
Klokken nærmer sig 03.30. De forgående timer har stået på intensiv druk, Ikke bare for os, men for hele diskoteket. Alle er i super god feststemning og diskoteket bliver indhyllet i en euforisk følelse. Folk er begyndt at danse og hoppe rundt på bordene til fed musik, som vælter ud af højtalerne. 

Tiden skrider. Det feststemte publikum er efterhånden ved at løbe tør for batterier - inklusiv partycrewet. Vi er faktisk ikke i stand til at se ud af øjnene. Vi beslutter derfor, at det er en god ide at pakke vores sydfrugter, og se om vi kan komme mod Nordsjælland. 

Ingen københavnertur uden et besøg på den nærmeste McDonald's, for at rykke et par klamme burgere. Efter at have stået i kø i overdrevet lang tid, får vi endelig noget mad og programmet peger i retning af hjem, med det første og hurtigste tog.

Overordnet set havde vi en fantastisk aften på Park. Det kan uden tvivl anbefales. Er du på SU, så spar op og ryk afsted én gang om måneden!

Diskotek Park, København:

Aldersgennemsnit:
23+ lørdag aften, så ja, gennemsnitsalderen var vel omkring 24-25 år..

Service: Fin service. På dagen var der kun en bar åben, så servicen kunne godt have været lidt bedre.

Musik:
Rigtig god musik hele natten. DJ'en formåede at holde gæsterne på dansegulvet, lige indtil folk blev smidt ud. God variation - mest pop og tidens mest kendte diskoteksnumre.

Scoremuligheder: 
Penge og scorerepliker skal være iorden inden du fanger noget (men hvis du scorer, så er det fandme en scoring, du kan være stolt af).

Chance for at få tæsk:
Vi sad med Claus Elming, så folk turde ikke gøre os noget.... eller!? Men generelt var folk flinke, og der var ikke det mindste optræk til håndmadder.

Stemningen:
Helt i top, ganske enkelt!

Prisniveau: Du kan godt være på S.U. med deltidsjob, men spar op et par uger i forvejen, hvis du virkelig skal fyre den af!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce