Connery

Dew and a Brew: Kombinationen af whisky og øl kan fremhæve smagen

Nyd whisky og øl på nye måder!

Tullamore Dew er hjemme i Danmark mest af alt kendt for at være en sikker vinder til en klassisk Irish Coffee, men nu vil spiritusmærket gerne gøre folket opmærksom på whiskyens andre, unikke egenskaber.

Under et event i Tivoli i KBH fik vi introduceret konceptet ’D.E.W and a Brew’ af den irske whisky-ekspert John Quinn, som i bund og grund af en lidt mere raffineret udgave af den amerikanske bar-sæt ’Boilermaker’ – et krus fadøl, hvori man dumper et shot af en whisky.

Tullamore sørger for at illustrere med deres nye koncept, hvordan whisky og øl ikke bare passer godt sammen som en jägerbomb-lignende drikkelse – men derimod også kan nydes med omhu og på mange forskellige måder.

Konceptet går ud på at diverse øltyper kan henholdsvis hæmme, fremme eller komplimentere smagen af whisky og vice versa – eksempelvis en IPAs bitre noter gør whiskysmagen blød og mindre sprittet, mens en tyk porter får en karamelagtig kaffesmag sammen med whiskyens egenoter.

Og virker det så? Ja, det gør det faktisk. Nogle af kombinationerne kan måske virke lidt sløvende for enten øl-smagen eller whiskysmagen, men langt de fleste parringer giver en anderledes og mere smagfuld oplevelse af begge parter.

Se mere om hvordan det fungerer i videoen herunder, og skynd dig så ud og køb whisky og øl!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce