Dansk app guider dig til de lokale specialiteter på ferien

Discover Denmark åbner op for "udkantsdanmark".



17. juli, 2017 - kl. 12:10
Forfatter: Rasmus


Synes godt om Connery.dk

Del artiklen

Det danske land byder på mange forskellige seværdigheder og oplevelser, men det kan være lidt svært at finde rundt i. Ofte er man enten typen, der planlægger sin rejse på forhånd, og får kendskab til området, eller også springer man bare ud i det blå og får det bedste ud af en improviseret tur. Guldet finder man ofte, når man bevæger sig væk fra det urbane og væk fra den travle hverdag – her søger mange ud til ’Udkantsdanmark’, som med det dårligt klingende øgenavn har mange fantastiske ting at byde på.

Mangler man inspiration til, hvad der sker omkring sig på sin feriedestination til de mindre dele af det danske land, så har 30-årige Simon Haubjerg Jørgensen skabt en app, der kan guide dig til at finde rundt i mulighederne – Discover Denmark

@www.Hedekaffe.dk

”Discover Denmarks vision er at få udbredt de mange små udbud af lokale specialiteter i hele landet. Vi samarbejder fx med Vestkystens Gårdbutik, Staby Ismejeri, Fjand Gårdbutik, Hedekaffe og Rækker Mølle Bryghus, hvor mindre erhvervsdrivende nu har fået mulighed for at få eksponeret deres mange kvalitetsvarer til billige penge.” - fortæller Simon om den nye app-funktion.

App’en giver et geolokaliseret overblik over, hvilke oplevelser og aktiviteter der sker omkring din destination – eller også kan du selv taste din destination ind og planlægge på forhånd. Det giver en meget fin lille oversigt over muligheder i din udforskning af Danmark, hvor du selv kan krydse forskellige felter af, alt efter om du søger en lokal slagter eller et badeland til dig og dine børn.

Jeg er selv en stor fortaler for at få udredt lokale forretninger, råvarer og desuden få promoveret de mindre erhvervsdrivende virksomheder til hele landet – se eksempelvis vores besøg hos lokale danske whiskydestillerier Fary Lochan og Ærø Whisky. App’en er derfor et ganske interessant lille synergi-projekt, hvor danskerne kan få en på opleveren gennem en hurtig manøvrering i kategorierne og lokationen, og de små, interessante småforretninger har mulighed for at bruge app’en til at tiltrække folk med små tilbud og interessante udbud.

App’en er frit tilgængeligt for både Apple og Android-brugere. 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
RasmusFølg på:FacebookInstagram

Manden med fingeren på pulsen og et skarpt øje for en god historie, en ny trend eller de nyeste announcements i hverdagen og på det store lærred. 

[...læs mere]

Vil du skrive for os?

Synes godt om connery.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen