Dagbog fra Roskilde Festival 2014

Torsdag

Sheriffen og Kræmmeren havde allerede fået armbånd på tidligere på ugen, så da jeg ankom, måtte jeg alene over på handelsskolen for at få mit armbånd på. Her blev jeg selvfølgelig guidet hen i den forkerte kø, så det tog en evighed. Det var som om hele Politikens Hus og DR Byen og et hav af B- og C-celebs skulle have armbånd på samtidig med mig. Men et par søde piger foran mig, der havde været ovre at hente to iskolde halvliters Sprite, spurgte om jeg vil have en forfriskning. Jeg svarede selvfølgelig nej tak, da jeg af principielle årsager ikke indtager nonalkoholiske drikkevarer under festivaler. Men splitsekundet efter hiver den ene pige en flaske slavevodka op af tasken, og jeg ændrer naturligvis mit nej tak til et ”OH YEAH!” - til stor morskab for resten af køen. I køen ved siden af står Hans Lindberg og Medina og fjanter, og netop som jeg har bundet min drink, bliver jeg og en tidligere landsholdsmålmand hevet ud af vores kø og hen til en børneskranke(!) uden kø, og vupti – armbåndet var på efter få sekunder. Derfra var det bare i rask gang tilbage til de andre drenge, der havde indfundet sig med kolde øl i hånden, og så var det ellers bare at drikke sig i gear til Rolling Stones-koncerten. Lige indenfor i Medieluderbyen (aka Backstage Village) sad et blandet selskab bestående af bl.a. Nicklas Bendtner, Julie Zangenberg, Anders Breinholt, Mikkel Hansen, samt Medina og Hans Lindberg. Da en af DR's røde lejesvende gik forbi gruppen, råbte Breinholt nedladende efter ham – til stor morskab for Deres Udsendte, der kom gående forbi på vej tilbage fra pissoiret.

Eftermiddagen gik primært med at holde promillen i vækst. I Villa Tuborg, hvor der er fri bar, hvis man har et særligt tuborg-armbånd, var Kræmmeren, Sheriffen og Giraffen i fantastisk humør. Vi havde kort spottet Millionæren, der sad oppe på første sal, sammen med konen og noget familie, men vi gider ikke at have damer med i kliken. Sheriffen og Giraffen havde planer om at komme langt frem til Stones, mens Kræmmeren og jeg ville stå ved stambaren fra sidste år, skråt væk fra scenen. Sheriffen underholdte os, blandt andre røverhistorier, med en historie om dengang han i en brandert på vej hjem fra byen havde købt en pizza med salat og creme fraiche, og da han kom hjem og havde åbnet pizzabakken, opdagede han at der var kommet noget creme fraiche på hans fine læderjakke. Først da han slikkede det af, opdagede han at ikke var creme fraiche, men en fugl der havde skidt på jakken.
Men vi skulle ud og høre Stones, og Kræmmeren og jeg skulle mødes med nogle af hans venner, så vi gik ud for at sikre os gode pladser ved 20:30-tiden.

Fredag

Som sidste år var der nogle af drengene, der kun skulle på festival en enkelt dag. Godt nok havde Cityfan (der af uransalige grunde gerne vil kaldes Jarlen) været på festivalpladsen dagen før, men vi havde ikke set ham. Og efter et kort visit hjemme hos Kræmmeren, hvor vi fik et bad, en kop kaffe og lidt morgenmad, tog vi Spar Konge med på tilbagevejen til pladsen, da han bor på ruten. Sheriffen var også ankommet sammen med Giraffen. De to havde i øvrigt på mirakuløs vis fået sat deres navn på en hotelbooking på Roskildes fineste hotel – Prindsen (som Postgaarden i Matador er en skildring af).

Vi lagde ud i Villa Tuborg med en flok Guld-Garager. Det er et ret simpel drink, der består af 50% Guldtuborg og 50% Garage, men som var vanvittig populær i Villa Tuborg – og smagte dejligt og var læskende. Men hvis man skulle i hegnet for alvor, skulle der mere til. Det vidste vi, og det vidste især Millionæren. Han gik derfor ud på den anden side af hegnet for at hente batterier. Han lagde ud med et enkelt, men han gad jo heller ikke rende frem og tilbage hele tiden, så derefter blev det to eller tre ad gangen. Til dem der ikke læste Dagbog fra Roskilde Festival 2013, så består et batteri af 50 granatæblegajol-rør. Hvis man i øvrigt har smagt granatæble, så kan man godt undre sig lidt, for smagen minder på ingen måde om granatæble eller for den sags skyld nogen som helst anden frugt. Med mindre lakrids er en frugt. Men det er det ikke.

En af dagens sjovere anekdoter var i øvrigt, da vi så DR's heavyekspert Anders Bøtter komme løbende med stive ben og snyde sig foran i toiletkøen. Man kan kun håbe på at det ikke var et resultat af fødevarehygiejnen på Roskilde Festival...

Kort efter kom en gruppe af Spar Konges, Cityfans og Sheriffens gamle kolleger. Bl.a. Baywatch-Logan og Den Ovale. Den Ovale er noget han faktisk selv kalder sig. Han er størrelse 5XL (jeg checkede hans skjorte i nakken) og har engang siddet fast i en vandrutschebane, men er en fin fyr, og faktisk ganske underholdende. De to manglede et Tuborg Village-armbånd til deres chef, men det var ikke noget vi kunne (ville!) hjælpe med, for han ville trække niveauet ned, grinede Sheriffen og Cityfan. 
Og vi fik flere drinks. Relativt tidligt på dagen valgte Spar Konge at hvile sig lidt i en plantekumme. Lidt efter kom en tidligere landsholdsangriber forbi, som vi fik et par øl med – og et VM-tips eller to. Inde i baren var der efterhånden en meget høj koncentration af celebs, og der var kø for at komme op på overetagen. Så vi valgte at smutte ned i MX' telt, hvor vi også kendte nogen. Særligt Sheriffen havde igennem arbejdet forbindelser til at få fedtet sig til nogle guldpoletter, som i baren kunne veksles til cocktails. Jeg bestilte ud fra et value-for-money-perspektiv en omgang Long Island Iced Tea, men det var desværre ikke på menukortet, så vi nøjedes med nogle mojitos. Millionæren var nu også ankommet, og efter at have fået vores drinks satte vi os op i sofaen. Millionæren sad yderst, og jeg opfordrede ham til lige at checke om mikrofonen, der lå ved siden af, rent faktisk virkede. Det gjorde den, og efter at han lige på MX' vegne at have budt velkommen, så informerede han de omkring hundrede tilstedeværende om, at der nu var fri bar og man ikke behøvede poletter. Derefter sang han et par numre a cappella - han lagde ud med ”Video Video”. Den tidligere worldwide-direktør for Metroxpress (MX) stak hovedet frem, og vi tænkte at nu blev vi nok smidt ud. I mellemtiden havde Cityfan fundet ud af, at der var buffet indenfor, men at man skulle have en form for invitation (som vi ikke havde). Det blev løst med det gode, gamle trick – nemlig at gå ind med en tom tallerken, så man ligner en der allerede har været inde, og så ellers fylde en ny tallerken med mad.

Nu havde vi fået lidt mad og drikke, og de havde også været oppe for at fjerne mikrofonen. Så vi tænkte at vi hellere måtte vise MX ryggen. Jeg fyldte dog lige lommerne med nogle af de marcipanbrød, der lå i en krukke. Vi gik ned til Baywatch-Logan og hans dame. Det var hende vi tiggede drinkskuponer af sidste år. Men i år var systemet lavet om, da den tv-kanal hun arbejder for nu, ikke havde deres egen bar, men benyttede en offentlig bar, der var den i Backstage Village, der lå nærmest Orange scene. Så derfor skulle man betale med en slags kreditkort. Hun var letsindig nok til at give det til Spar Konge og Undertegnede, der skyndte os at bestille ti mojitos og så ellers aflevere kortet tilbage.

Vi flirtede med de søde, kvindelige bartendere. Stillede dem ligegyldige spørgsmål for at holde samtalen i gang.  

Lørdag

Jeg vågnede i en vanvittig varm campingvogn. Meget tørstig. Vi lavede den samme hurtige manøvre som dagen før – en hurtig udflugt hjem til Kræmmeren; i bad, sætte håret, hawaiiskjorte på og så tilbage til 4000 Roskilde.

Her mødtes Kræmmeren og jeg igen med Sheriffen og Giraffen. Cityfan (”Jarlen”) tog ikke sin telefon, og vi hverken så ham eller hørte fra ham resten af dagen. Og som følge deraf er han pt ikke med i kliken. Millionæren dukkede heller ikke op lørdag, men det er noget andet. Nå men til gengæld havde Sheriffen en ven kaldet Bundy, som senere skulle vise sig at kunne trumfe alle røverhistorier og gags, som Cityfan og Millionæren potentielt kunne have hostet op med.

Men inden da lagde vi ud i Villa Tuborg. Jeg gik op i baren og bestilte en cola, en kildevand og en pilsner, og jeg havde planlagt at drikke dem i den rækkefølge. Det var Sheriffen meget fortørnet over, og prøvede at fravriste mig cola og vand. Men jeg kom i gear efter også at have taget nogle Alminox mod den halsbrand, jeg var sikker på var forårsaget af alt det forbandede Asti.

Nu havde Sheriffen så aftalt med Bundy og hans venner at vi skulle mødes nede ved Apollo- eller Avalon-scenen, og både Giraffen, Kræmmeren og jeg var lidt irriteret over at vi skulle gå så langt, og jokede med at for hvert skridt vi tog, satte vi ny rekord for hvor langt vi hidtil havde været fra Medieluderbyen.

Jeg havde været skeptisk og irriteret, men de viste sig at være nogle vildt fine fyre. Dagens hovedhistorie var at Bundy kl 08 om morgenen var besvimet, og var blevet bragt med båre op til et samaritertelt. Han fortalte at det mindede om en episode af M:A:S:H. Hans makker havde fulgt ham derop, og fremviste stolt en selfie med ham selv og Bundy båret på båren bag ham.

Efter triage endte han med at tilbringe tre timer på en militærbåre, før han blev tilset af en læge, der spurgte om han havde taget stoffer. ”Nej nej, kun røget joints”, svarede Bundy, men den kvindelige læge, som Bundy i øvrigt mente var halvlækker, foreslog at han skulle overføres til sygehuset. ”Nej tak”, svarede Bundy, ”jeg har det fint”, hvorefter han rejste sig op og gik ud på toilettet og røg en joint. Efterfølgende skete der et uheld, idet han med bukserne nede og urinerende, kom til at kaste op ud over sin pik. Eneste mén var et stort, mørkt mærke i den ene side af ansigtet. Fra faldet, da han besvimede.

Nu var det blevet mørkt, og vi var ved at være i stødet igen. Vi gik ned i den bar i Backstage Village, der lå nærmest Orange. Her stødte vi ind i Stråhatten, en fin fyr, der har foretaget lidt af et karakterskift i de ti år, jeg har kendt ham. Jeg havde faktisk også kort hilst på ham både torsdag og fredag. Vi stødte igen ind i pigerne fra dagen før, og mens de gav en stribe fadøl, så hev vi lidt fjolletobak frem fra gemmerne. Vi havde kort smagt på den tidligere nede hos MX, og det var rundtossede sager. Da to af pigerne gik hjem, flyttede vi bord over til et par andre bekendte. Her stod Anders Breinholt i øvrigt og førte sig frem ved bordet ved siden af.

Sheriffen hævdede nu at han var blevet lidt dårlig, men om det var en undskyldning for at forsøge at lokke en af pigerne til at følge ham hjem, eller om han rent faktisk havde fået for meget stærk tobak, fandt jeg aldrig ud af.

Jeg fik nu en sms fra Kræmmeren, der stod ude ved vores stambar udenfor Mediebyen. Han var stødt ind i et par MILFs, hvor han havde kissemisset med den ene af dem til Roskilde Festival for to år siden. Vi stod og hørte Major Lazor. På det her tidspunkt , som havde spillet tidligere, men som jeg ikke havde set. Vi blev til det sluttede, men så kunne jeg bare ikke mere. Kræmmeren mente stadig han havde en chance hos MILFen, så jeg spadserede alene hjem til campingvognen, og jeg husker at jeg synes det var en meget hård tur.