Connery

Chef's Table - gastronomiens alsidighed, finurlighed og fantasifulde kreationsmuligheder

Chef's Table - gastronomiens alsidighed, finurlighed og fantasifulde kreationsmuligheder

Netflix har med deres stadigt stigende succes som en selvstændig streaming-tjeneste produceret diverse originale serier såsom House of Cards, Lillyhammer og Orange is the New Black - men hvis kigger lidt dybere i deres arkiver af små, gemte perler finder man nogle ret interessante og fascinerende programmer med non-fiktionelle omdrejningspunkter. 

Kræs for madelskere

Jeg faldt for nyligt over en aldeles anbefalelsesværdig dokumentar om den japanske Michelin-kok Jiro Ono i filmen 'Jiro Dreams of Sushi', som fortæller en tankevækkende historie om hans passion for det perfekte stykke sushi, sine sønners kamp for at leve op til standarden og ikke mindst hans stadig brændende passion for madlavning som 85-årig. 

ANNONCE
Jiro Dreams of Sushi - Chef's Table - gastronomiens alsidighed, finurlighed og fantasifulde kreationsmuligheder Jiro Dreams of Sushi
Chef's Table - gastronomiens alsidighed, finurlighed og fantasifulde kreationsmuligheder

Det var bestemt en af de dokumentarer i nyere tid, som jeg virkelig satte pris på og blev aldeles opslugt af - hvis man er fan af god mad, passioneret i et køkken eller bare interesserer sig for mulighederne og den magiske instans i at sætte ingredienser sammen til en højere enhed, så er dette virkelig et kig værd.

Derfor klappede jeg også i mine små hænder, da jeg så, at samme instruktør, David Gelb, fik grønt lys til at lave en dokumentarisk reality-serie gennem Netflix, som fokuserede på seks forskellige mesterkokke rundt omkring i verden!

ANNONCE
Chef's Table - gastronomiens alsidighed, finurlighed og fantasifulde kreationsmuligheder

Chef's Table - gastronomiens alsidighed, finurlighed og fantasifulde kreationsmuligheder

Serien er netop i dag blevet launchet på Netflix, og fordelt på i alt seks forskellige afsnit følger man forskellige udpluk af verdens bedste kokke - alt fra Italiens innovative og provokorende badboy Massimo Bottura til den skarpe, svenske kok Magnus Nilsson, som kreerer mageløse retter i det iskolde Järpen. 

Her kommer passionen og kærligheden til mad virkelig frem i lyset og man får ved siden af de savlfremkaldende retter også et dybdegående indblik i personen bag kokke-skikkelsen, og hvordan vedkommende fandt frem til denne passion og gennem sine livserfaringer opfandt nye aspekter af den gastronomiske palet. 

ANNONCE
Chef's Table - gastronomiens alsidighed, finurlighed og fantasifulde kreationsmuligheder
Chef's Table - gastronomiens alsidighed, finurlighed og fantasifulde kreationsmuligheder

Serien åbner dørene for en visuel rundvisning i de seks vidt forskellige kokkes køkken, og deres unikke tilgang til gryderne kommer til udtryk i mange forskellige former for retter og personlige særpræg. Serien er lige så hjertevarm og nærgående som danskernes 'Spice med Price', men tilføjer en ekstra ingrediens af intelligente sammenklipninger og mere historiske nedslag.

Jeg vil på det varmeste anbefale denne dokumentar til folk, som går med en lille amatørkok i maven eller blot er interesseret i en fantastisk dokumentar, hvor den brændende fascination af friske fødevarer, umami og en dansen på smagsløgene kommer til sin fulde ret - jeg er i hvert fald gået i seriekoma-mode resten af dagen!

ANNONCE
Chef's Table - gastronomiens alsidighed, finurlighed og fantasifulde kreationsmuligheder
Del

Seneste nyt

Annonce