Connery

Anmeldelse: Underverden II

Dar Salim er tilbage som Danmarks svar på John Wick

4 ud af 6 stjerner
Underverden II - Trailer

The Darkland Rises

Da Underverden kom i 2017, var den et stjerneskud på en nærmest ikke eksisterende dansk actionhimmel. En god blanding af Pusher (1996) og The Dark Knight (2008), der overbevisende og realistisk præsenterede en verden, de fleste heldigvis aldrig stifter bekendtskab med. Samtidigt viste filmen også København, både fra sin smukkeste side, med de neonbelyste gader og facader, samt det dystre ghettomiljø, som vi siden hen også har set i Shorta (2021).

ANNONCE
Underverden II - Nordisk Film Distribution - Anmeldelse: Underverden II Underverden II - Nordisk Film Distribution

Doctor Strange

Der er nu gået 7 år siden kirurgen Zaid (Dar Salim) tog på hævntogt i den kriminelle underverden, efter lillebrorens død. Siden da har Zaid siddet i fængsel og er i mellemtiden blevet far til sønnen Noah (Asgar Hansen), som han knap nok kender. Zaid vil derfor gøre alt for at komme ud af fængslet, så han kan blive genforenet med sin familie. Så da han får et once-in-a-lifetime tilbud af PET-agenten Helle (Birgitte Hjort Sørensen), der garanterer hans frihed, slår han naturligvis til.

ANNONCE
Underverden II - Nordisk Film Distribution - Anmeldelse: Underverden II Underverden II - Nordisk Film Distribution

The Infiltrator

Aftalen er bestemt ikke ufarlig, for Zaid skal nemlig infiltrere Københavns bandemiljø og skaffe information om den intelligente og ultravoldlige gangsterboss Muhdir (Soheil Bavi). Opgaven er dog som en tikkende bombe, for hvert øjeblik kan Zaid blive afsløret som stikker, hvilket udover for Zaid selv, også kan få fatale konsekvenser for sønnen Noah og konen Stine (Stine Fischer Christensen).

ANNONCE
Underverden II - Nordisk Film Distribution - Anmeldelse: Underverden II Underverden II - Nordisk Film Distribution

Den svære 2’er

Underverden II er langt hen ad vejen en gedigen action-thriller. Filmen har ganske vist ikke helt samme drive og intensitet som Underverden (2017) har. Helt generelt har 2’eren nemlig nogle tempoproblemer og snubler desværre lidt over sine egne fødder i de sidste 15-20 minutters tid, derfor forekommer slutningen også en smule forhastet og uforløst. Ikke desto mindre fører Underverden II historien tilpas meget videre til, at den ikke blot føles som en gentagelse af 1’eren.

ANNONCE
Underverden II - Nordisk Film Distribution - Anmeldelse: Underverden II Underverden II - Nordisk Film Distribution

’Nuf Zaid

Dar Salim er atter den altoverskyggende hovedperson som hjertelægen Zaid, der endnu en gang befinder sig i helvedet overfor et umuligt dilemma. Han spiller karakteren med en imponerende overlegenhed, en rolig autenticitet og en skrøbelighed, der gør karakteren nuanceret og interessant, trods hans relativt få replikker.

ANNONCE
Underverden II - Nordisk Film Distribution - Anmeldelse: Underverden II Underverden II - Nordisk Film Distribution

Buy the ticket, take the ride

Instruktøren Fenar Ahmad viser endnu en gang at han kan sit kram, når det kommer til action. Der er nogle, for danske standarder, imponerende sekvenser og man kan kun håbe at Ahmad og andre danske instruktører fortsætter med at lave velproducerede actionfilm. I det hele taget ville det være rart, hvis den dansk filmbranche åbnede endnu mere op for genrefilmene, som vi tydeligvis godt kan finde ud af at lave. Se blot på titler som Underverden (I og II), Shorta og gyseren Speak No Evil. Derfor kan jeg kun opfordre til at tage i biografen og se Underverden II. Det er en fed action-thriller og danske genrefilm har brug for alt den støtte de kan få.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 65 %

Teknisk information:

Original titel: Underverden II

Land: Danmark, 2023

Instruktør: Fenar Ahmad

Cast: Dar Salim, Birgitte Hjort Sørensen, Soheil Bavi, Asgar Hansen, Stine Fischer Christensen

Genre: Action/Thriller

Billedformat: 2.35:1

Lydmix: Dolby Digital/Dolby Atmos

Spilletid: 110 min

Dansk bio premiere: 13. april 2023

Distributør: Nordisk Film Distribution

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce